Ambassade-hjælp til Wiley X

Erhvervshus Midtjylland er værdifuld for en virksomhed som Wiley X i Holstebro Kommune, der ikke mindst sætter pris på medfinansiering af hjælp fra de danske ambassader.
wileyx


Cool solbriller som samtidig er sikkerhedsbriller. Det sælger Wiley X til Europa, Mellemøsten og Afrika fra kontoret i Vemb ved Holstebro. Og salget af det amerikanske brand går strygende. I gennemsnit sendes 500 solbriller fra lageret i Vestjylland hver dag.

En af de 19 medarbejdere på Vemb-kontoret er Lars Rounborg, der er afdelingschef for militær og politi. Han har en fortid som oversergent og har stadig de Wiley X solbriller, han fik i forsvaret i 2007. Siden han blev ansat i Wiley X, har virksomheden været i hyppig kontakt med Erhvervshus Midtjylland, som han har gode erfaringer med.

”Jeg vidste, at de var gode og rakte ud til Peter Pasgaard, som jeg kendte fra tidligere. Og også for Wiley X har det været virkelig værdifuldt at have et proaktivt organ som Erhvervshus Midtjylland, der støtter virksomheden i vores udvikling og vækst”, siger Lars Rounborg.

wileyx

Han fremhæver, at erhvervshuset er god til kontinuerligt at fortælle virksomheder, hvad der er på hylderne af forløb, som kan være relevante for den enkelte virksomhed. Og at det er en stor lettelse i en travl hverdag.

Via Erhvervshus Midtjylland har Wiley X bl.a. fået medfinansieret konsulent-bistand fra Udenrigsministeriet. Den danske ambassade i Finland og England har udført researcharbejde for Wiley X og fundet offentligt ansatte, de kan kontakte i håb om at forsvaret vil investere i deres unikke briller.

”Det er super effektivt for en eksportvirksomhed som vores at blive forsynet med en kontaktperson-liste. Hvis vi selv skulle finde dem, ville det vare længere og blive mindre kvalificeret. Ambassadernes specialister gør det langt bedre og fungerer samtidig som en slags ambassadør for din virksomhed”, påpeger Lars Rounberg.

Læs mere om Wiley X her

Wiley X er fra Holstebro Kommune

Få sparring på din virksomhed

Tag en uforpligtende snak med en af vores konsulenter. Vores sparring er gratis og uforpligtende - og vi tager altid udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov.

Jeg vil gerne kontaktes

Sidst opdateret: 06.08.2020