Seminar: NORDEN - et stort nærmarked for ekspansion

Få indblik i mulighederne i B2C markedet i Norden!

topbanner-norden

Vil du vækste din virksomhed gennem eksport, så kan det nordiske marked være en oplagt mulighed. Nærhed, stabilitet og integrationen til Danmark gør Norden til en robust og sikker region, men de kulturelle forskelle på tværs af landene i forhold til kunder, samhandel og slutbrugere er ofte en barriere, som undervurderes. Satser du på Norden som eksportmarked, er det derfor vigtigt, at du forstår kunderne, positionerer dit brand rigtigt og træffer de rigtige kommercielle valg for at få succes, hvilket du har mulighed for at blive meget klogere på i løbet af vores todagesseminar om Norden.

Indhold

Dag 1
  • Introduktion til de nordiske markeder, forretningskultur, do’s & don’ts.
  • Foranalyse og introduktion til SWOT-analysen.
  • SWOT-workshop.
  • Introduktion til Porter’s 5 Forces med nedslag på udvalgte faktorer.

Dag 2

  • Mulighed for refleksioner og tilretning af foranalysen fra dag 1.
  • Introduktion til Business Model Canvas
  • Workshop.
  • Eksekvering og introduktion til handlingsplanen.

Med dette seminar står du stærkere i forhold til at få succes med eksport til det nordiske marked. Du kender til forretningskulturen samt do’s & don’ts, og du får værktøjer, som kan hjælpe dig med at gå strategisk til værks og få lavet en eksekverbar handlingsplan.

Seminaret arrangeres af Erhvervshus Midtjylland og gennemføres af Kombination.

Tilbud til virksomheder med vækstambitioner

Region Midt

Sidst opdateret: 06.01.2020