Derma Space hitter med hudpleje fra Korea

Derma Space ApS i Skanderborg oplever solid vækst efter et kritisk blik og strategisk sparring fra Erhvervshus Midtjylland.

case


En creme med snegleslim er et af de 500 hudplejeprodukter fra Korea, der sælger strygende på webshoppen DermaSpace.dk.

Og det er slet ikke en tilfældighed, at de to iværksættere Katrine og Mette Vernegaard bag den to år gamle virksomhed satser på koreansk hudpleje.

For cremer fra Korea har hjulpet Katrine Vernegaard, der har været plaget af uren hud ligesom mange andre teenagere. Hun har derfor støvsuget samtlige hylder i forretninger og været hos lægen, men først da hun bestilte produkter fra Korea via amerikanske webshops, begyndte huden langsomt at bedres.

”Det kan da ikke være rigtigt, at koreansk hudpleje er næsten umulig at købe i Danmark,” tænkte Katrines mor Mette Vernegaard. Så hun sagde sit job op som ansvarlig i en webbutik for at starte Derma Space sammen med datteren, som indtil nu har gået i gymnasiet.

case

De oplever stigende interesse for produkterne. Og det har givet Derma Space et skub fremad, at de har fået sparring af virksomhedskonsulent Klaus Hall, siden Mette Vernegaard kontaktede Erhvervshus Midtjylland for et halvt år siden.

”Jeg er så glad for, at jeg ringede til Erhvervshus Midtjylland. Det har været super med et kritisk blik udefra på vores virksomhed, for vi har kun været Katrine og jeg. Klaus har sørget for, at vi har hævet os op i helikopteren og tænkt mere strategisk,” siger Mette Vernegaard.

Hun fortæller, at Klaus Hall har stillet spørgsmål, som har hjulpet iværksætterne til at gøre tingene på en smartere måde. De er pt ved at lægge sidste hånd på strategien for de kommende tre år. Og meget snart flytter de virksomheden fra privaten ud i byen.

”Klaus har foreslået flere ting for at få os til at flytte os fra at være en nystartet og lille virksomhed til at tænke større og fremad. Bl.a. at udnytte alle de data, som vi har, og det har vi allerede haft stor gavn af,” påpeger Mette Vernegaard.

Læs mere om Derma Space her

Derma Space er fra Skanderborg Kommune

Få sparring på din virksomhed

Tag en uforpligtende snak med en af vores konsulenter. Vores sparring er gratis og uforpligtende - og vi tager altid udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov.

Jeg vil gerne kontaktes

Sidst opdateret: 11.06.2020