Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Weed-Fighter bekæmper ukrudt bæredygtigt

Erhvervshus Midtjylland hjælper Weed-Fighter med relevante tilskud. Så virksomheden ikke behøver bruge ressourcer på at kysse frøer, siger direktøren.

Indhold er hentet

”Når man er den eneste i virksomheden, gør man det, man kan og ikke det, man skal”, siger Jens Bruun Skifter.

Han er direktør i Weed-Fighter, som fjerner ukrudt på gader og stræder med en kombination af mikrobølger og damp, der mindsker udledningen af CO2 mellem 50 og 90 procent.

Direktøren glæder sig over, at han ikke længere er alene om alle opgaverne i Weed-Fighter, fordi Erhvervshus Midtjylland har hjulpet med et tilskud fra SMV: Vækstpilot.

Med tilskuddet blev det muligt at ansætte en medarbejder med løntilskud i en periode. Og det har med direktørens ord rykket virksomheden et stort skridt fremad.

”For Weed-Fighter betyder det, at vi hurtigere kommer frem i bussen. Vedkommende er nu fastansat og en meget kompetent medarbejder”, understreger Jens Bruun Skifter.

Han har også gode erfaringer med Erhvervshus Midtjylland fra tidligere, hvor han drev egen virksomhed.

Den solgte han for at arbejde direkte med bæredygtighed. Og det gør han nu i Weed-Fighter, som samarbejder tæt med Yding Smedie og Maskiner og ingeniørvirksomheden Artlinco.

Horsens Kommune er de første, som har investeret i Weed-Fighters 1,1 mio. kroner dyre maskine for at få fjernet ukrudt fra bl.a. parkeringspladser. Siden er Herning og Mariagerfjord Kommuner fulgt trop.

Direktøren forventer, at maskinen bliver endnu mere udbredt på hjemmemarkedet og senere på flere eksportmarkeder.

Erhvervshus Midtjylland hjælper med at identificere tilskudsordninger for os, så vi ikke behøver bruge en masse ressourcer på at kysse nogle frøer. Senest har de hjulpet med en kontakt til Udenrigsministeriet, som allerede har været os til stor gavn”, siger Jens Bruun Skifter.

Han påpeger, at Weed-Fighter stadig er en start up, og det måske er lidt tidligt at rette blikket mod eksportmarkederne.

”Men vi satser på rettidig omhu og er derfor i gang med de indledende øvelser. Og i går har jeg haft en givende samtale med en repræsentant fra Udenrigsministeriet”, siger Jens Bruun Skifter.

Han ønsker at blive klædt på til at vurdere, hvordan Weed-Fighter bedst sætter deres produkt til salg på det tyske og svenske marked.

”Vi starter den proces op nu, i forventning om at vi kan rykke ud på de to markeder næste år. Så snart alle lamper lyser grønt hos vores kunder på hjemmemarkedet skal vi være klar”, understreger han.

Læs mere om Weed-FighterÅbner link i ny fane

Weed-Fighter er fra Horsens Kommune

Indhold er hentet

Book uforpligtende sparring

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Kontakt os Åbner link i ny fane