Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Undgå greenwashing: Sådan kommunikerer du om dit arbejde med FN’s verdensmål

Den gode historie er essentiel, når det kommer til at udbrede kendskabet til sin virksomhed. Men hvordan kommunikerer du dine tiltag, i forbindelse med FN’s Verdensmål, uden at du falder i greenwashing-fælden?

Indhold er hentet

Der har i de seneste år været et øget fokus på ”greenwashing”. Greenwashing dækker over, at virksomheder forsøger at gøre deres produkter eller ydelser grønnere, end hvad virksomheden reelt kan dokumentere og begrebet har især vundet udbredelse efter lanceringen af FNs verdensmål

Gennemsigtighed er derfor et grundvilkår i din virksomheds kommunikation om arbejdet med verdensmålene. Det er nemlig kernen i at skabe den ønskede tillid og værdi.

Har din virksomhed ikke allerede nu taget verdensmålene til sig? Så får du her 5 råd til, hvordan du kommer i gang.

Når din virksomhed har valgt verdensmål, kan du f.eks. vælge at formidle:

  1. Hvorfor det givne verdensmål er relevant
  2. Hvordan din virksomhed har positive og negative indvirkninger ift. netop det verdensmål
  3. De konkrete mål, din virksomhed har sat for indsatsen
  4. Hvor langt din virksomhed er med indsatsen

Er det grundlæggende arbejde på plads, er det langt nemmere at rapportere og kommunikere troværdigt om din virksomheds arbejde med Verdensmålene og de tilhørende resultater.

Foruden formelle rapporter bruger virksomheder i stigende grad andre kanaler til at kommunikere bæredygtighedsstrategier og resultater – fra hjemmesider til diverse sociale medier.

En transparent, ærlig og solid kommunikation kan ofte inspirere og engagere medarbejdere og forretningspartnere og samtidig være et godt grundlag for dialog med kunder og eksterne samarbejdspartnere.

I den sammenhæng er det afgørende, at din virksomheds indsatser er dokumenterede, og at du har en plan for, hvordan du håndterer evt. negative påvirkninger.

Undgå at fælden klapper i for din virksomhed

En transparent og systematisk tilgang til arbejdet med Verdensmålene er altså nøglen til at undgå at falde i ”green washing”-fælden.

Fælden klapper ofte i for virksomheder, der kommunikerer og profilerer sig på udokumenterede påstande eller som udelukkende markedsfører sig på deres positive indflydelse uden at være klar over de negative, eller som bidrager med nogle meget marginale klimagevinster. Det kan potentielt ende ud i dårlig omtale.

Du kan også overveje at bruge standarder i dit arbejde med verdensmåleneÅbner link i ny fane . De dokumenterer din indsats og er et rigtig godt værktøj til at synliggøre din virksomheds adfærd og indsats.

Kommunikation omkring arbejdet med FN’s Verdensmål kan være en svær balancegang. Men kommunikationsindsatsen er vigtig! Virksomheder uden en grøn profil vil med stor sandsynlighed blive frasorteret til fordel for grønne konkurrenter i fremtiden.

Derfor er du også altid velkommen til at tage fat i os. Vi hjælper dig gerne på vej.

Indhold er hentet

Vil du vide mere?

Så har Henrik eller en af vores andre virksomhedskonsulenter, specialiseret inden for grøn omstilling, en masse viden de gerne vil dele med dig. De er klar til at tage en snak - det er helt gratis. 

Book et møde Åbner link i ny fane