Indhold er hentet
Sådan laver du en forretningsplan – 9 punkter
En forretningsplan hjælper dig med at skabe overblik, teste din idé og stå stærkere over for banker og investorer. Her får du en enkel guide til, hvordan du laver en realistisk og professionel forretningsplan.
Indhold er hentet
Når du starter en virksomhed, er der meget at holde styr på, men én ting bør du ikke springe over: forretningsplanen. Den giver dig retning, hjælper dig med at prioritere dine opgaver og viser, om din forretningsidé faktisk kan blive til en bæredygtig virksomhed.
En forretningsplan fungerer som din virksomheds køreplan. Uden den bliver det svært at dokumentere potentialet over for investorer, træffe gode beslutninger eller sikre, at økonomien hænger sammen.
I denne guide får du svar på hvad en forretningsplan er, hvorfor den er vigtig, og hvordan du laver en stærk forretningsplan i 9 trin.
Hvad er en forretningsplan?
En forretningsplan er din virksomheds køreplan. Den beskriver, hvor du står i dag, hvor du vil hen, og hvordan du når dine mål. Planen indeholder typisk oplysninger om forretningsidéen, markedet, økonomien, organiseringen og virksomhedens udvikling.
En god forretningsplan gør dig skarpere på, om der er et marked for din idé, om økonomien hænger sammen, og hvilke ressourcer du har behov for. Den fungerer både som beslutningsværktøj og som dokumentation over for investorer.
Tre gode grunde til, at du bør have en forretningsplan
- Test din idé: Dokumentér om din forretningsidé er levedygtig, og om der er behov på markedet.
- Få finansiering: Banker og investorer kræver en klar og veldokumenteret plan.
- Skab overblik: Planen hjælper dig med at prioritere og holde fokus i hverdagen.
9 punkter, du skal inkludere i din forretningsplan
Vil du lave en stærk og gennemarbejdet forretningsplan, bør du som minimum tage stilling til følgende punkter:
- En klar beskrivelse af din forretningsidé
- Oversigt over produkter eller services, du tilbyder
- Markedsanalyse af kunder og konkurrenter
- Økonomi: etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget (Læs også: Har du styr på budgetterne?)
- Dine personlige ressourcer, styrker og svagheder
- Salg og markedsføring: kanaler, priser og omkostninger
- Organisering: ejerforhold og roller
- Virksomhedens udvikling: Hvor ser du din virksomhed om 1-3 år? (Download guiden: Udvikling stiller krav)
- Finansiering: behov, beløb og anvendelse
De første fire punkter er minimum for en simpel forretningsplan. Vil du lave en fuld plan, anbefales det at inkludere alle ni punkter.
Det kan være en god idé at starte din forretningsplan ud med et kort resumé, som giver et hurtigt overblik over de vigtigste aspekter af din virksomhed.
Har du brug for mere konkret hjælp til en forretningsplan?
Få hjælp af en erfaren forretningsudvikler
Sådan laver du en forretningsplan
En stærk forretningsplan kræver research. Undersøg markedet grundigt, dokumentér dine antagelser, og vær realistisk i forhold til økonomi, kunder og ressourcer. Jo bedre dokumentation, desto stærkere står du.
Hos Virksomhedsguiden kan du hente en gratis skabelon til forretningsplanen, som du kan tilpasse lige efter dine behov.
Vores bedste råd til din forretningsplan
Skal du pitche din forretningsplan for investorer? Så tænk over, hvad de gerne vil vide:
- Hvem står bag virksomheden?
- Hvordan ser markedet ud, og hvilke muligheder er der?
- Hvordan vil du løse kundernes udfordringer?
- Hvordan ser budget og økonomiske forventninger ud?
- Hvor meget kapital har du brug for - og til hvad?
Husk: En god forretningsplan tager udgangspunkt i modtagerens behov - ikke kun dine egne drømme og visioner.
Få hjælp til at lave en forretningsplan
Har du brug for sparring eller feedback på din forretningsplan? Hos Erhvervshus Midtjylland tilbyder vi gratis vejledning. Vi skriver ikke planen for dig, men vi hjælper dig med struktur, kvalitet og retning.
Vi kan også vise eksempler på gode forretningsplaner og hjælpe dig med at øve dit pitch.
Indhold er hentet
Vil du vide mere?
Så er vores forretningsudviklere Peter Todbjerg Hansen, Troels Peter Gade og Michael Lynge Hansen specialister i strategi, forretningsudvikling og forretningsplaner. De er klar til at tage en snak med dig - helt gratis.