Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Qualitec har tunet webshop og lager

Digitalisering af webshop og lager med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland har gjort en stor forskel i Qualitec. Et bedre overblik giver basis for mere salg og vækst.

Indhold er hentet

Siden 2012 har Anders Amby, der er uddannet automekaniker, solgt tusindvis af dele til biler og udstyr til tuning på hans webshop. Kunderne kan vælge mellem hele 200.000 produkter takket været et samarbejde med en amerikansk leverandør.

Anders Amby og hans to ansatte i Qualitec er eksperter i tuning af biler, og virksomheden råder over ca. 600 kvadratmeter på hans ejendom ved Ringkøbing. Men med tusindvis af dele på lageret kneb det med overblikket over alt det, lageret rummer.

”Jeg havde svært ved at styre det og måtte trække skuffer ud for at se, hvad der skulle bestilles hjem fra leverandørerne. Det var ikke hensigtsmæssigt”, siger Anders Amby.

Derfor rakte han ud efter hjælp hos Erhvervshus Midtjylland.

Det var nærmest en åbenbaring at finde ud af, at jeg ved hjælp af programmering på min hjemmeside kunne få det overblik, jeg savnede. Nu er der totalt styr på vores lager. Jeg har fundet ud af, at det er helt essentielt at have det overblik. Det gør en stor, stor forskel”, siger Anders Amby.

Digitaliseringen viser sin værdi hver dag. I det hele taget har Erhvervshus Midtjylland ifølge Anders Amby hjulpet med at gøre hans liv som selvstændig lettere.

”De har åbnet mine øjne for vigtig viden om, hvordan man kan drive sin virksomhed smartest. Det er meget inspirerende for mig. Også når de giver mig mulighed for at mødes med andre selvstændige”, understreger han.

Siden 2008 har Anders Amby haft egen virksomhed, men på grund af vækst i virksomheden har han tidligere været alt for presset i perioder for at nå det hele selv.

”Det har været et stort skridt for mig at tage beslutningen om at få ansatte. Men med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland fandt jeg ud af, at det var en nødvendighed, ellers ville jeg bremse væksten i min virksomhed”, siger Anders Amby

I dag bidrager de to ansatte til at få salget til at stige, og Anders Amby tager også gladeligt imod tilbud om gratis vejledning fra Erhvervshus Midtjylland fremover.

Læs mere om QualitecÅbner link i ny fane

Qualitec er fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Indhold er hentet

Book uforpligtende sparring

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Kontakt os Åbner link i ny fane