Indhold er hentet
GreenDozer redder byggematerialer
Aarhus-virksomheden vil være byggebranchens svar på Too Good to Go. Hjælp fra Erhvervshus Midtjylland har gjort GreenDozer interessant for investorer.
Indhold er hentet
Belysning og armaturer til badeværelset er blandt de 9000 varenumre, der sælger bedst på GreenDozer. Webshoppen sælger byggematerialer, der risikerer at ende som skrot, fordi de er i overskud hos grossister, byggemarkeder og producenter.
Iværksætter Jan Rohde besluttede i 2016 at blive selvstændig og bygge en platform, der sælger de overskudsvarer, som han fra jobbet hos en grossist vidste, at der er rigeligt af.
"De største lagre, vi har i Danmark, fylder 10 fodboldbaner, så der er nok af byggematerialer at tage af. Og den stigende bevidsthed om bæredygtighed hos kunderne vil få flere til at søge mod platforme som GreenDozer”, siger direktør Jan Rohde.
Foreløbig har han ansat en medarbejder på fuldtid og tilknyttet konsulenter til udvikling af platform og digital markedsføring.
Kapital og erfaring med at bygge en webshop op, havde Jan Rohde ikke, men han har hentet hjælp og medfinansiering til at hyre eksterne konsulenter i Erhvervshus Midtjylland.
Indhold er hentet
Erhvervshuset byder på know how og kompetencer, vi ikke selv har. At få tilskud derfra, som ikke skal betales tilbage, er en kæmpe fordel, for det kræver en del kapital at komme i gang med en webshop og klare sig i tiden, hvor vi ikke tjener penge, men bare lægger en masse timer,” påpeger Jan Rohde.
Han har haft ”lange og gode drøftelser” med Lise Haahr Hanneslund, som har været hans faste virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland hele vejen.
"Når erhvervshuset vil bruge penge på os, er de med til at gøre os interessante for investorer. Det er en form for blåstempling,” fortæller Jan Rohde, der har været igennem tre runder for at tiltrække investorer.
Hos Erhvervshus Midtjylland har han bl.a. fået tilskud til, hvordan virksomheden skulle skrue den digitale markedsføring sammen, for det er vigtigt, kunderne lærer GreenDozer at kende. Udover at redde overskudsvarer fra at blive skrottet, får de returret og gratis fragt.
GreenDozer er fra Aarhus Kommune
Indhold er hentet
Skal vi også hjælpe din virksomhed?
Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe.
Det er både gratis og uvildigt.