Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

OfficeFit vinder over dårlige motionsvaner

OfficeFit har succes med at få pulsen op hos medarbejdere i 250 virksomheder. Nu skal konceptet eksporteres. Målet er 25 mio. i omsætning om et år. Erhvervshus Midtjylland har fået direktøren til at tænke større.

Indhold er hentet

Et vildt vækst-eventyr. Sådan et har OfficeFit oplevet, siden Holstebro-virksomheden blev startet i 2015 af tre nørder. De synes, at verden var på vej i en forkert retning på grund af for meget stillesiddende arbejde.

”4500 danskere dør hvert år som følge af, at de bevæger sig for lidt, ligesom type 2 diabetes er mere end tredoblet siden 1995. Det ville vi gøre noget ved, for vi kunne se, at vi bliver syge af den digitaliserede verden”, siger adm. direktør Kristian Bjerg.

Han var politimand og hans partnere Ronnie Rahbek og Mogens Holm var Falck-reddere. De startede OfficeFit i en garage, og i dag er de 22 medarbejdere og samarbejder med mere end 150 læger, psykologer, fysioterapeuter og sygeplejersker, som også vaccinerer og laver sundhedstjek.

”Da vi besøgte den første virksomhed, blev vi smidt ud af HR-direktøren, som mente, at vi hurtigt ville gå konkurs. Det har været op ad bakke, men en vild rejse de sidste 5-6 år”, fremhæver Kristian Bjerg.

Indhold er hentet

I dag flyver OfficeFit-ansatte bl.a. til Kuala Lumpur for at motivere medarbejdere hos Ørsted til at bevæge sig mere og til USA for at gøre det samme hos Lego.

Det handler om at give medarbejderne hos de 250 virksomheder indsigt og viden, så de kan træffe et valg om deres sundhed.

OfficeFit rykkede i 2017 ud af garagen og ind i NU-Park, og siden har Kristian Bjerg brugt Erhvervshus Midtjyllands virksomhedskonsulent som sparringspartner.

Han har løbende vendt overvejelser med Erhvervshus Midtjyllands virksomhedskonsulent og betragtet ham som sin mentor. Og også fået hjælp til ansøgninger til Innovationsfonden.

Uden Erhvervshus Midtjylland ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Vi var bare tre nørder, som ville redde verden. Man bliver ikke erhvervsmand fra dag ét, men vi har fået et kommercielt mindset og forretningsforståelse med Erhvervshus Midtjyllands hjælp”, påpeger Kristian Bjerg.

Det var et højdepunkt, da OfficeFit blev fast sundhedspartner for Danica Pension. Og da WHO spurgte virksomheden, om de som førende i verden indenfor forebyggelse af stillesiddende adfærd ville deltage i et verdensomspændende webinar i foråret 2021.

OfficeFit samarbejder med universiteter om at udvikle deres sundhedsfremmende app GetUpp og produktet GetUpp Assist.

Den seneste er underbygget af forskning og sidder på hævesænkebordet og registrerer, hvornår det er på tide at få pulsen lidt op. På fire uger er der solgt 1000 eksemplarer af den nye GetUpp Assist og software.

”Lige før Corona omsatte vi for 11 mio. og forventede 18 mio. i 2021, men i halvandet år kunne vi ikke komme ud til vores kunder. I stedet gik vi i et vanvittigt udviklingsmode”, fortæller Kristian Bjerg.

De satte gang i udviklingen af GetUpp konceptet og handelsplatformen ActiveSupply og startede live-sessions med instruktører, som tilbyder morgenbevægelse, yoga og mindfulnes, som i dag er et fast element i den nye app.

Det har givet endnu mere succes. Og direktørens forventning er, at omsætningen rammer 25 mio. om et år efter en ny international hjemmeside getupp.io netop er lanceret.

Læs mere om OfficeFit her Åbner link i ny fane

OfficeFit er fra Holstebro Kommune

Indhold er hentet

Book uforpligtende sparring

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Kontakt os Åbner link i ny fane