Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Kyst-havneviden rådgiver om klimasikring

Rådgiver i kystbeskyttelse og miljøvurdering fik nye input til sine overvejelser om at udvide virksomheden i Erhvervshus Midtjylland.

Indhold er hentet

Henrik Steinecke, som er uddannet landskabsforvalter på Landbohøjskolen og har en fortid i Kystdirektoratet, bliver hyret ind som ekspert i kystbeskyttelse af bl.a. kommuner, bygherrer og borgere.

Siden han startede sit eget rådgivningsfirma Kyst-havneviden i Lemvig i 2013, har han rådgivet i større og mindre projekter om kystbeskyttelse, rekreative anlæg og udvidelse af havne.

Men for nylig havde han selv brug for ekspertviden og henvendte og til Erhvervshus Midtjylland.

Han kontaktede virksomhedskonsulent Gert Løkke Leth, som er vant til at vejlede virksomheder, fordi han gennem nogle måneder har overvejet, om han skal udvide sit firma fra at være en enkelt mand til at få en ansat.

Stadig flere opgaver lander på Henrik Steinecke bord i Lemvig i en tid, hvor det er nødvendigt at klimasikre flere og flere steder.

Indhold er hentet

Han har bl.a. rådgivet i et projekt i Struer, der sikrer 80 sommerhusejere mod oversvømmelse. Og i Bogense er han i gang med et andet projekt, som også skal sikre huse mod oversvømmelse.

”Jeg har i nogle perioder rigeligt at gøre. Og det kunne også være en fordel at have lidt sparring i hverdagen”, siger Henrik Steinecke om baggrunden for, at han tog kontakt til Erhvervshus Midtjylland.

Mødet med Gert Løkke Leth om udvikling af Henrik Steineckes forretning kom hurtigt i stand.

Det var rart at få vendt mine tanker om at få mit firma til at vokse med en, der har større viden end mig, og ved hvordan andre virksomheder gør. Det fylder i mit hoved, og det var rart at få tankerne sat lidt i system, og det var Gert god til at bidrage til”, fremhæver Henrik Steinecke.

Han fik ridset alle fordele og ulemper op og fik nye input til hans overvejelser.

”Gerts tilgang var meget professionel, og det var tydeligt, at han har erfaring fra mange andre virksomheder. Jeg vil nu forsøge at få et projekt, som er stort nok til, at jeg midlertidigt kan ansætte en og få prøvet det af i en periode”.

Læs mere om Kyst-havnevidenÅbner link i ny fane

Kyst-havneviden er fra Lemvig Kommune

Indhold er hentet

Book uforpligtende sparring

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Kontakt os Åbner link i ny fane