Konference: International B2B E-commerce og AI
Styrk jeres internationale B2B-salg og få nye perspektiver på eksport, e-commerce, AI og digitale salgskanaler.
Tilmeldingsfrist
4. september 2026, kl. 23:59
Radisson Blu, Scandinavian Center
Margrethepladsen 1, st.
8000 Aarhus C
Pris:
Gratis
Når køberne ændrer sig, må salget følge med.
Indhold er hentet
B2B-kundernes købsadfærd har ændret sig – men mange virksomheders salgsindsats har ikke fulgt med.
Dine kunder forventer digitale købsoplevelser. Samtidig ændrer AI, nye salgskanaler og geopolitiske forandringer spillereglerne for internationalt B2B-salg.
De virksomheder, der lykkes, er dem, der forstår den nye købsadfærd og omsætter den til en stærkere salgsindsats.
Derfor inviterer vi til International B2B E-commerce & AI konference, hvor du vil få nye perspektiver på, hvordan du styrker dit internationale salg – fra den digitale kunderejse og AI til markedspladser, LinkedIn og eksport i en ny virkelighed.
Program
08:30
Ankomst og morgenkaffe
09:00
Velkommen
09:10
B2B-salg har ændret sig – har jeres salgsindsats fulgt med?
v. Mie Bilberg, Ansvarlig for e-commerce hos Dansk Industri Hvad har forandret sig i salg og indkøb? Hvad skal vi være opmærksomme på af muligheder og faldgruber? Og hvorfor er B2B e-commerce vejen til fremtidens konkurrencekraft?
09:40
Geopolitik og markedsadgang i en ny virkelighed
v. Ole Frijs-Madsen, Geopolitisk kontor, Udenrigsministeriet Bliv klogere på hvordan globale spændinger påvirker eksport og e-commerce, og hvordan du navigerer de nye handelsvilkår.
10:15
Pause
10:30
Stjæl fra B2C: Sådan transformerer AI jeres B2B-salg og kundeservice
v. Rasmus Stouby, Business Director hos WeMarket Mange B2C-webshops har knækket koden til at bruge AI kommercielt til lynhurtig skalering. Nu er turen kommet til den internationale B2B-branche. Vi ser på, hvordan AI-agenter i praksis kan automatisere den indledende kundedialog, kvalificere leads og optimere tilbudsgivningen. Få masser af praktisk inspiration til, hvordan din virksomhed tager de første skridt mod en mere effektiv, AI-understøttet hverdag.
11:10
Fem nye markeder. Nul nye hænder.
v. Lucas Vinther-Høj, CRO og Lasse Lysen, CCO hos Zuzana AI Kundeservice er knudepunktet for alt det, der kan optimeres i en B2B e-commerceforretning. Vi drøfter, hvordan AI kobler kundeservice sammen med forretningslogikken, så både de bagvedliggende processer og de kundevendte samtaler kan køre automatisk. Undervejs viser vi Poster & Frame, der håndterer B2A, B2B og B2C i samme indbakke. Afslutningsvis vil vi komme med inspiration til, hvordan AI kan hjælpe med at sikre flere ordrer ved at gøre B2B-køb lettere og mere datadrevne.
11:50
Frokost
12:45
Gør LinkedIn til en motor i din digitale kunderejse
v. Pernille Nymann, CEO & Partner hos Campfire & Co Hvordan bruger du LinkedIn som en aktiv driver i den digitale kunderejse – ikke kun til synlighed, men til at opbygge kendskab og relationer, der gør, at virksomheden er top-of-mind hos indkøberne, når behovet opstår.
13:25
Marketplace som indgang til nye markeder
v. Jan Röhn Pipper, Founder hos Substant Få et hands-on indblik i, hvordan danske virksomheder kan skalere internationalt på Amazon og andre markedspladser. Jan viser, hvordan e-commerce kan være en lav-barriere indgang til eksport – med direkte adgang til millioner af kunder.
13:55
Pause
14:10
Kan Amazon bruges til B2B-salg? Ja – hvis du gør det rigtigt
v. Mikkel Cort, Head of E-commerce hos Globe System Hør hvordan Globe System har arbejdet strategisk med markedspladser, lokal tilpasning og digital kunderejse – og hvad de lærte undervejs. Du får konkrete erfaringer, du kan omsætte til eget salg.
14:45
Verdens vildeste eventyr - og hvad det kan lære os om international vækst
v. Thor Pedersen, eventyrer, foredragsholder og den første person til at besøge alle verdens lande uden at flyve. Hvordan holder man kursen mod et mål, som virker umuligt? Thor Pedersen er den første person i historien, der har besøgt alle verdens lande uden at flyve. I et inspirerende og humoristisk oplæg deler han sine erfaringer med vedholdenhed, motivation, kulturforståelse og evnen til at lykkes, når planen skal justeres undervejs. En stærk afslutning på dagen med perspektiver, der rækker langt ud over både landegrænser og forretningsplaner.
15:30
Afrunding og tak for i dag
