Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Hostahaven sælger flere planter online

Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland har Hostahaven fået styr på SEO og sociale medier. Og der er allerede en effekt på salget af planter.

Indhold er hentet

For tre år siden købte Helle Sandager sammen med sin partner Henning Christensen den 15.000 kvadratmeter store have Hostahaven øst for Ringkøbing.

De ville skabe en fælles fremtid for deres sammenbragte familie. Og Henning Christensen sprang fra efterskolelærer til et job i den store have med 1700 forskellige hostaer og andre planter.

Helle Sandager klarer fortsat sit job som tandplejer, og ved siden af sælger hun 350 forskellige planter online og står for hjemmeside og sociale medier.

De sjældne hostaer får samlere til at strømme til haven, som er kåret til en af de 50 smukkeste haver i Danmark.

Forrige år købte 7500 entré, men Helle og Henning Sandagers ambitiøse mål er at nå 10.000. For at komme derop skal Hostahaven være mere synlig på nettet og sociale medier.

Men når det gælder sociale medier, har Helle Sandager famlet i blinde, fortæller hun. Indtil hendes søster, som selv har været iværksætter, foreslog, at hun skulle ringe til Erhvervshus Midtjylland.

Indhold er hentet

Hun tænkte, at hun højst kunne få nej, og at det måske var for dyrt. Men det blev langt fra hendes erfaring.

Jeg fandt jeg ud af, at der var meget hjælp at få, og at det ikke koster en krone. Det er fuldstændig vanvittigt, at vi har så fint et redskab, vi bare kan bruge i danske virksomheder”, siger Helle Sandager.

Virksomhedskonsulenten fra Erhvervshus Midtjylland kom til møde i Hostahaven for at finde ud af, præcist hvad behovet var.

”Det var heldigvis ikke et online møde, og der åbnede sig en helt ny verden med al den hjælp, der er at få. Og da vi fandt ud af, at vi kunne få dækket en del af vores udgifter, blev vi ekstra glade”, fremhæver Helle Sandager.

Virksomhedskonsulenten hjalp med at sætte et projekt i søen og finde en privat rådgiver.

”Rådgiveren kom på min ugentlige fridag fra tandklinikken i en periode, og så kunne jeg bare spørge løs om synlighed på Google, SEO-optimering og sociale medier. Det var billigere end forventet, så jeg fik også lært at optage video”, siger Helle Sandager.

Projektet er netop afsluttet, og forventningerne er høje til den kommende havesæson.

”Udover flere besøgende satser vi på at vækste meget online, og vi ser allerede en effekt, for salget af planter er steget. Vi har fået fuld valuta for pengene”, understreger Helle Sandager.

Læs mere om Enemærkets Hostahave herÅbner link i ny fane

Enemærkets Hostahave er fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Indhold er hentet

Skal vi også hjælpe din virksomhed?

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt.

Book et møde Åbner link i ny fane