Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

HabiWe udvikler bæredygtige møbler

Det er fantastisk at have Erhvervshus Midtjylland med ombord på rejsen, siger iværksætter Anne Mygind. Hendes bæredygtige møbler er lanceret på otte europæiske markeder.

Indhold er hentet

En hule fremstillet af plastikflasker fra verdenshavene og forvandlet til en slags filt. Det er første designmøbel i en bæredygtig møbelserie fra Anne Myginds virksomhed HabiWe ApS.

Hulen hedder Habicave og findes i fire varianter. Den fungerer som et lyddæmpet rum i rummet, hvor børn og voksne kan få ro og fordybelse.

Salget er skudt godt i gang. Siden lanceringen i februar 2021 er designmøblet solgt til skoler og biblioteker i hele landet. Serien er fremstillet i samarbejde med en af de største producenter af skolemøbler, og ordrerne ruller hver uge ind til HabiWe i Skanderborg.

Anne Mygind satser på via forhandlere også at få Habicave ud i kontorer, hotellobbyer og lufthavne både her i landet og udenfor Danmarks grænser indenfor et års tid. Og hun har allerede fem andre produkter i pipelinen.

”Det er gået megastærkt. Ikke mindst takket være den hjælp, jeg har fået i Erhvervshus Midtjylland. Erhvervshuset er en gave til os i det danske iværksættermiljø. Tænk at vi har dem at trække på”, siger Anne Mygind.

Indhold er hentet

Hun har været selvstændig tøjdesigner i 16 år men brænder for bæredygtighed og har derfor uddannet sig til kandidat i bæredygtighed og industriel design på Designskolen i Kolding.

Erhvervshuset har hele vejen givet mig troen på mit projekt. Min faste virksomhedskonsulent har stor viden om bæredygtighed, og når der er opstået spørgsmål undervejs, har jeg kontaktet hende. Hun er guld værd og har fungeret som en slags mentor”, understreger Anne Mygind.

Hun fremhæver, at hun løbende er blevet klædt på til at tackle de udfordringer, hun har mødt, af forskellige konsulenter i Erhvervshuset.

”Jeg er imponeret over, at det hver gang har givet et output til gavn for min virksomhed”, siger Anne Mygind.

Senest har hun søgt og fået godkendt et rådgivningsforløb fra SMV:Grøn til at få beregnet møblernes Co2 aftryk.

Den beregning er et led i hendes forberedelser til at eksportere Habicave til kontorer, hoteller og lufthavne udover skoler og biblioteker.

”Så snart jeg er klar til at tage skridtet videre, kontakter jeg Erhvervshus Midtjylland, som har sagt, at de er klar igen”, siger Anne Mygind.

Læs mere om HabiWe her Åbner link i ny fane

HabiWe er fra Skanderborg Kommune

Indhold er hentet

Book uforpligtende sparring

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Kontakt os Åbner link i ny fane