Indhold er hentet
GroomUs ApS vokser støt
Hunde har været et hobbyprojekt for Gitte Morell, men giver nu stor omsætning i hendes virksomhed GroomUs. Erhvervshus Midtjylland spiller en vigtig rolle for iværksætteren.
Indhold er hentet
Gitte Morell har opdrættet hvide slædehunde på hobbyplan i mere end 20 år, og hendes viden om hunderacen Samojeder er i dag forvandlet til en guldrandet forretning.
I januar 2020 besluttede hun at leve af sin hobby og fik et cvr-nummer til virksomheden GroomUs. Og siden har den kun to år gamle virksomhed fordoblet omsætningen hvert år.
Otte gange om året tager Gitte Morell på internationale udstillinger rundt om i verden med sine hunde, som ofte vender hjem med en pris.
”Mine hunde er en reklamesøjle for de foder- og shampoo-produkter, jeg sælger på min webshop, for hunde skal også have sunde produkter”, siger hun.
Både danske og udenlandske hundeejere køber hendes shampoo- og styling-produkter i stor stil. Hver dag pakker Gitte Morell ordrer på f.eks. 10 eller 16 kg foder og ekspederer afsted fra GroomUs i Aarhus.
Indhold er hentet
Indimellem rummer ordrerne også produkter, som hun selv har udviklet blandt andet en føntørrer til hunde.
I marts 2021 kom hun i kontakt med en virksomhedskonsulent Marianne fra Erhvervshus Midtjylland, og siden er det for alvor gået stærkt i GroomUs.
Jeg har brugt Marianne rigtig meget, for alt det med markedsføring og sociale medier er svært for mig. Det betyder meget at have en person, der altid er 100 procent på min side”, siger Gitte Morell.
Hun har også hentet mere viden på online kurser hos Erhvervshus Midtjylland.
"Der er virkelig noget at hente i Erhvervshus Midtjylland. Jeg er super skarp på produkter, men alt det andet som SEO og hjemmesider er en jungle for mig, og derfor har jeg taget nogle forkerte beslutninger i starten”, erkender Gitte Morell.
Det har kostet dyre lærepenge at træffe de forkerte valg, påpeger iværksætteren. Men det gør hun ikke længere, for hvis hun er i tvivl, vender hun sine overvejelser med Marianne Bjørn.
”Marianne fungerer som min mentor. Snart lancerer jeg en abonnementsordning på foder og en ny webshop på flere sprog. I den proces har hun spillet en stor rolle og sørget for at skaffe mig hjælp og tilskud”, påpeger Gitte Morell.
Med den tilføjelse, at de penge, GroomUs har fået i tilskud, ikke er lige så vigtige som vejledningen.
GroomUs er fra Aarhus Kommune
Indhold er hentet
Skal vi også hjælpe din virksomhed?
Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe.
Det er både gratis og uvildigt.