Få virksomhedens klimaregnskab til at stemme

Klimaforandringer, bæredygtighed og ESG-krav – den grønne dagsorden har bidt sig fast, og der er mange punkter på den. Et af dem handler om klimaregnskab; en opgørelse, der giver overblik over en virksomheds udledninger af drivhusgasser.

Klimaregnskabet kom for alvor ind i billedet med den danske klimalov fra 2020, som skal føre til, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 % i 2030 i forhold til den mængde, vi udledte i 1990.

CO2-regnskab efter internationale standarder

Som nævnt er formålet med at lave klimaregnskaber at skabe overblik over virksomheders drivhusgasudledning – og vel at mærke på en standardiseret måde, så tallene kan sammenlignes internationalt.

Et klimaregnskab bliver typisk opgjort en gang om året, og dermed kan man følge udviklingen i virksomhedens klimaaftryk fra år til år.

For at kunne sammenligne på tværs af landegrænser, vælger en del virksomheder at rapportere deres drivhusgasudledninger med udgangspunkt i GHG-protokollen, som er en international anerkendt standard. GHG (som er en forkortelse af Greenhouse Gas) dækker rapportering af seks drivhusgasser og omregner dem til CO2-ækvivalenter, og dermed får man sammenlignelige tal.

Klimabelastning på flere niveauer

Netop sammenligninger og det at kunne sætte forskellige former for klimabelastning i forhold til hinanden er afgørende for at kunne sætte ind de rigtige steder og opstille konkrete reduktionsmål.

GHG-protokollen inddeler udledninger i tre forskellige typer kaldet scopes.

Scope 1 er de direkte udledninger fra aktiviteter, som en virksomhed selv har kontrol over. Det kan for eksempel være emissioner fra egne køretøjer og den udledning, der sker fra varme- og energiproduktion i egne anlæg – eksempelvis ved afbrænding af olie eller gas til procesformål eller til opvarmning.

Scope 2 er de indirekte udledninger fra den energi, virksomheden køber – altså strøm eller varme, som bliver produceret på et kraft-/varmeværk, hvor udledningen sker.

Scope 3 er alle de øvrige indirekte udledninger i din virksomheds værdikæde. Altså både de emissioner, som er relateret til dine leverandører, og dem, som handler om din virksomheds brug af og bortskaffelse af produkter med videre. Det vil sige udledninger fra kilder, som I ikke selv ejer eller kontrollerer.

Grønt regnskab og FN’s 17 verdensmål

Arbejdet med at lave et grønt regnskab handler ikke kun om den helt nære hverdag – det peger ind i den globale agenda og direkte ind i flere af FN’s 17 verdensmål.

Det gælder mål 7 – bæredygtig energi – der handler om at sikre en universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris og øge andelen af vedvarende energi væsentligt.

Det gælder også mål 12 – ansvarligt forbrug og produktion – der handler om effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden hvorpå vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer samt at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald.

Og så gælder det mål 13 – klimaindsats – der handler om at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau og styrke modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner.

- Sådan kommer du i gang med FN’s verdensmål

Gør din virksomhed klar til de politiske målsætninger

Det politiske fokus på klimaregnskaber, reduktion af CO2-udledning og grøn energi er større end nogensinde. Myndighederne har en række formulerede målsætninger for, hvor Danmark (og EU) skal bevæge sig hen i årene, der kommer. Og bevægelsen er i fuld gang.

Hvis du gerne vil hjælpes på vej og have råd og vejledning til, hvordan din virksomhed udarbejder et klimaregnskab, har vi en gruppe virksomhedskonsulenter siddende, som hellere end gerne stå til rådighed med sparring.