Indhold er hentet
BF12 fortsætter fremgangen
For to år siden var der 19 medarbejdere i BF12 i Ikast-Brande, og nu er de 45. Erhvervshus Midtjylland er en værdsat sparringspartner, som har skubbet til virksomhedens vokseværk.
Indhold er hentet
Sidste år voksede BF12 med hele 44 procent, og antallet af medarbejdere på Fabriksvej er nu oppe på 42. Nogle arbejder deltid, for der er også fleksjobbere og langtidssygemeldte på lønningslisten. De får en ny chance i den socialt ansvarlige virksomhed.
Med den størrelse, virksomheden er vokset til, er det ikke længere nok, at jeg er en dygtig håndværker. Jeg har brug for sparring om bl.a. strategi, ledelse og digitalisering, og derfor giver det værdi, at jeg har haft en tæt dialog med Erhvervshus Midtjylland gennem flere år”, siger direktør Jørgen Kristensen.
Han er udlært maskinsnedker og har drevet BF12 siden 2002. Fabrikken skiber køkkenelementer, garderobeskabe og reolsystemer afsted som underleverandør til danske kunder i køkken- og bygge-industrien. Og knap 20 procent eksporteres til Sverige, Norge og England.
Indhold er hentet
I en tid med høj vækst er det ekstra vigtigt at holde snor i strategi og planlægning, har Jørgen Kristensen lært via Erhvervshus Midtjylland. Og de input, der kommer fra erhvervshuset, lytter han til, uanset om de handler om digitalisering, strategi eller CE-certificering, for hans erfaring er, at de giver bonus.
"At få tid til at løfte hovedet og identificere udfordringer i en travl hverdag er svært, men når andre stiller de rigtige spørgsmål til dig og din virksomhed sætter det gang i tankerne. Og BF12 flytter sig ikke, hvis jeg fokuserer 100 procent på drift 24 timer i døgnet”, understreger han.
Virksomhedens strategi og vision er jævnligt på dagsordenen på møder, for den skal være dynamisk og synlig for både kunder og medarbejdere.
"Det er vigtigt løbende at få talt strategien igennem for at sikre, at alle er med og ved, hvor vi skal hen om et år. Det sikrer også, at vi svømmer samme vej som kunderne”, siger Jørgen Kristensen.
Fokus på digitalisering og bæredygtighed
Senest har Erhvervshus Midtjylland med Jørgen Kristensens ord prikket ham på skulderen for at få BF12 i gang med digitalisering. Nu har virksomheden været gennem SMV:Digital to gange og har fået afklaret en række kompetencer.
Også ansættelse af en Vækstpilot er på tegnebrættet. En akademiker skal hjælpe med det, som Jørgen Kristensen opfatter som ”tunge opgaver”.
Vækstpiloten skal blandt andet arbejde med BF12’s klimaaftryk, CO2-udledning og en lang række ting, der har med bæredygtighed at gøre. BF12 modtager 15.000 kroner pr. måned i op til seks måneder.
- Med de muligheder er man ikke så nervøs for at ansætte en ny medarbejder. Det er godt for SMV’ere at have de muligheder, når man begynder at hoppe lidt op ad kompetencestigen over det, der egentlig bare er produktion. Her kan vi ofte være nervøs for at komme til at bruge for mange penge til noget, vi ikke synes, vi får et output af, siger Jørgen Kristensen.
BF12 er fra Ikast-Brande kommune
Indhold er hentet
Skal vi også hjælpe din virksomhed?
Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe.
Det er både gratis og uvildigt.