Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Anholt Gin bliver ledt gennem junglen

For iværksætter Jakob Kjærgaard er det som at have en ekstra hjernehalvdel at kunne spørge Erhvervshus Midtjylland om f.eks. markedsføring og finansiering.

Indhold er hentet

For fire år siden kunne Jakob Kjærgaard ikke fordrage gin. I dag nyder han Anholt Gin, som han selv producerer af enebær, der vokser på øen midt i Kattegat og smager af Anholts vejr og vind.

Også andre synes om smagen, for Anholt Gin er ifølge ginbutikken.dk vurderet som en af de fem bedste gin og har også vundet en guldmedalje i Californien i 2020.

"Anholt er plastret til i enebær. Hvorfor bruger vi dem ikke til at fremstille en bedre gin” sagde han til sin kammerat Thøger i 2015.

Og eksperimenterne i hans køkken på øen blev skudt i gang, inden de rejste til et professionelt destilleri i Fjerritslev med bær og vand fra Anholt.

To år senere bliver den allerførste flaske Anholt Gin lanceret i øens forsamlingshus under sloganet ”Mindre pis- mere gin”, for Anholt Gin har kun fire ingredienser, som alle kan smages.

"Vi havde plukket 30 kg enebær, men den sommer løb vi tør for enebær på grund af den store efterspørgsel”, fortæller Jakob Kjærgaard.

Efterårsferien er derfor blevet til enebær-ferie, og 100 mennesker kommer til øen for at hjælpe med plukningen af 500 kg bær. Der går mange enebær til de knap 8000 flasker Anholt Gin, som årligt sælges i bl.a. Irma, på barer og restauranter.

Indhold er hentet

Endnu kan Jakob Kjærgaard ikke leve af det. Han driver værtshuset Dørken og arbejder fuld tid i kystredningstjenesten ved siden af. Af og til bliver aftenen og natten taget i brug, når de fem børn sover trygt.

"Jeg satser på, at jeg kan leve af det om et par år, for det kører fint. Vi eksporterer nu til Norge, Sverige og Tyskland og er på vej til Singapore og Østrig”, siger Jakob Kjærgaard.

Med en uddannelse som tømrer og socialrådgiver var hans viden om at drive virksomhed minimal. Derfor henter han ofte hjælp i Erhvervshus Midtjylland. Første gang for at få hjælp til markedsføring og en hjemmeside, og han fik finansieret halvdelen af udgiften til et marketingbureau.

Men for mig er det vigtigste ikke støttemulighederne. Jeg står meget alene med alle spørgsmålene. Og at jeg kan ringe til erhvervshuset og få sparring er mere værd. De er helt nede på jorden, og jeg kan stille vanvittige spørgsmål. De taler med os. Ikke til os”, påpeger iværksætteren.

Senest har iværksætteren fået vejledning om finansiering af et kommende destilleri på Anholt, for hans drøm er, at Anholt Gin bliver produceret på øen.

"Det fede er, at de taler et sprog, som sådan en ikke-businessmand som jeg forstår. Det kommer klart til at gøre en forskel i forhold til hvilke lånemuligheder, der er smartest. Erhvervshuset har været meget længere tid i den jungle end jeg, og de ved, hvor stierne går”, fremhæver Jacob Kjærgaard.

Læs mere om Anholt Gin herÅbner link i ny fane

Anholt Gin er fra Norddjurs Kommune

Indhold er hentet

Skal vi også hjælpe din virksomhed?

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt.

Book et møde Åbner link i ny fane