Indhold er hentet
Agriteam Bernt Villadsen ApS har skruet op for markedsføringen
Det har givet mere synlighed på sociale medier, at Erhvervshus Midtjylland har hjulpet Agriteam Bernt Villadsen ApS med ansættelse af en vækstpilot.
Indhold er hentet
Det har været svært at komme ind på et nyt marked for Bernt Villadsen, der stoppede som landmand for fem år siden og startede en ejendomsmæglervirksomhed for landbrugsejendomme.
Han sælger små hobbylandbrug og store produktionsvirksomheder til 50-100 mio. kr. og alt derimellem fra kontorer i Randers, Kolind, Viborg og Års. Men udfordringen er at få ejendomme til salg.
”Vi er en ret ny virksomhed, og jeg overtog ikke noget kundekartotek. Derfor har jeg besluttet af at bruge flere kræfter på markedsføringen, for det vigtigste er, at vi får landbrugsejendomme til salg. Når vi først har dem, skal vi nok få dem solgt”, siger Bernt Villadsen.
I foråret 2022 blev han opmærksom på muligheden for at få nye kompetencer til virksomheden i form af en vækstpilot. I hans tilfælde indenfor markedsføring. Og han tog en snak med Leo Ravn-Nielsen fra Erhvervshus Midtjylland.
Leo leverede en super indsats, og det gik hurtigt med at få bevilget løntilskud i seks måneder. Det var dog ikke afgørende, for jeg ville have søgt en markedsføringsmedarbejder alligevel”, siger Bernt Villadsen.
Bernt Villadsen fik hjælp fra en rekrutteringskonsulent til at finde den helt rigtige medarbejder.
Indhold er hentet
Efter de første seks måneder med løntilskud, er vækstpiloten nu fløjet over i en permanent ansættelse. Bernt Villadsen vil ikke af med vedkommende igen, for hendes værdi for virksomheden er mærkbar.
”Det har haft en effekt at skrue op for markedsføringen, uden jeg kan aflæse det i et regneark. Vores markedsføring fremstår nu langt mere professionel, for der er forskel på, hvad en grafiker kan, og hvad en tidligere landmand som mig kan poste f.eks. på Facebook”, siger han.
Bernt Villadsen fremhæver, at det er vigtigt for virksomheden med et synligt og professionelt ansigt udadtil.
”På sociale medier er vi mere synlige overfor potentielle sælgere af landbrugsejendomme og de mennesker, som er omkring dem”, understreger han.
Vækstpiloten gør ifølge ejendomsmægleren gavn på flere måder. Det er bl.a. en gevinst, at de ressourcer, der er på kontoret, er blevet mere kvalificerede, fordi andre medarbejdere har fået mulighed for at gøre det, de er bedst til.
”Der bliver lagt mærke til vores markedsføring nu, i forhold til da jeg selv sad med det. Jeg får positive kommentarer, og det betyder forhåbentlig, at vi fremover får flere ejendomme til salg”, siger Bernt Villadsen.
Agriteam Bernt Villadsen ApS er fra Randers Kommune
Indhold er hentet
Book uforpligtende sparring
Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe.
Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid.