Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

14. september: Internethandlen i Region Midtjylland oplever markante stigninger over hele linjen

Det ser lovende ud for dele af detailhandlen, hvor især internethandelsvirksomheder oplever markante stigninger over hele linjen. Det viser en ny rapport fra Erhvervshus Midtjylland.

Indhold er hentet

Detailhandlen har mere end 45.000 fuldtidsbeskæftigede og er den største branche målt på antal beskæftigede i Region Midtjylland. Derfor spiller den en vigtig rolle for den lokale udvikling i de midtjyske kommuner og for regionen som helhed.

Og der er sket en udvikling over de seneste år. I perioden 2016 til 2021 har branchen kigget ind i en markant jobvækst. Faktisk har branchen haft en jobvækst på 7 pct. Væksten er mere end dobbelt så stor som for hele landet, hvor beskæftigelsen er steget med 3 pct. i perioden.

Det er især internethandel, som har oplevet en stor jobvækst. I perioden er antallet af fuldtidsbeskæftigede inden for internethandel steget fra 1.669 til 3.331, hvilket svarer til en stigning på ca. 100 pct. Antallet af internethandelsvirksomheder er steget fra 408 til 576, hvilket svarer til en stigning på 41 pct.

Endnu mere positivt ser det ud, når vi kigger på omsætningen i branchen, der er vokset med 5,9 mia., hvilket svarer til en vækst på hele 145 pct. Det giver Midtjylland et solidt forspring til de øvrige regioner i Danmark i forhold til omsætningsvækst.

avXperten ansætter ekstra medarbejder til at klare nye ordrer
avXperten fra Norddjurs er en af de internethandelsvirksomheder, der har haft rygende travlt og ansat flere medarbejdere over de seneste år.

Virksomhedens første lager var en bedroller under sengen i Frederik Nielsens byhus.

Her 15 år senere breder virksomhedens lager sig over 3300 kvadratmeter i 10 meters højde, hvor robotter ruller rundt blandt elektronik som ventilatorer, lyskæder og blendere.

I dag har virksomheden 40 ansatte og 100 ungarbejdere, som pakker efter skoletid, for avXperten sender en million pakker afsted. Om året.

”Vi er vokset efter bedste evne og har altid forsøgt at gøre det så godt, vi kunne, men en dag fik jeg en interessant opringning fra Erhvervshus Midtjylland”, fortæller Frederik Nielsen.

Han fik øjnene op for rådgivning udefra og søgte tilskud til at få et kritisk blik på virksomhedens hjemmeside. Og da optimeringen var færdig, købte knap 1 procent flere kunder elektronik i webshoppen.

”Det lyder ikke af meget. Men i kroner er det 600.000 kr. mere. Og vi måtte ansætte en ekstra medarbejder til at klare de nye ordrer”, siger Frederik Nielsen.

Lige nu står virksomheden foran million-investering i nyt it og har i den forbindelse søgt tilskud til privat rådgivning om:

”Det er en meget stor affære for os. Derfor er rådgivning udefra af nogle, der har gjort det før, en fordel, frem for at vi gør det efter bedste evne, sådan som vi altid har gjort”, understreger Frederik Nielsen.

Læs hele casen om avXperten her

Indhold er hentet

Flere tal fra rapporten:

  • Ingen andre regioner når samme omsætningsvækst som Midtjylland, der i perioden 2016 til 2021 er vækstet med 25%
  • Supermarkeder og varehuse er den største jobskaber indenfor detailhandlen og udgør 26% af den samlede beskæftigelse indenfor detailhandlen
  • Detailhandlen beskæftiger mere end 40% af de unge (13-17 årige) med fritidsjob
  • Byggemarkeder og handel med husholdningsudstyr mv. er en anden del af Region Midtjyllands detailhandel, der adskiller sig markant fra de øvrige regioner. Jobvæksten er mere end dobbelt så stor som landsgennemsnittet og ingen andre regioner præsterer en omsætningsvækst som den midtjyske på 40 pct.

Læs hele rapporten her