Har du styr på budgetterne eller er det gætværk?

Et investeringsbudget skal vise, hvad din virksomhed har brug for af kapacitet for at komme i gang med at servicere dine kunder. De anlægsaktiver, der er brug for, kan bl.a. være lokaler, maskiner, udstyr, inventar, IT-software, skilte, betalingssystemer, biler og IT-hardware.

Vær opmærksom på, at alle mulige typer anlæg er med i budgettet. Hvis et pengeinstitut har bevilget en finansiering, der er baseret på de elementer, der er med i investeringsbudgettet, kan det efterfølgende være vanskeligt at komme med et forhøjet budget, fordi man havde overset væsentlige poster. Lav også et kvalificeret bud på beløbene ved at indhente flere tilbud på de større poster i dit budget.

Når man starter eller driver en virksomhed, er det vigtigt, at man har et overblik over virksomhedens indtægter og omkostninger. Det giver en bedre forståelse for, hvordan virksomhedens økonomi er skruet sammen – både nu, men også fremover. Driftsbudgettet er derfor en estimering af de fremtidige aktiviteter i virksomheden. Punkterne i driftsbudgettet udarbejdes ofte på baggrund af de oplysninger, der fremgår i forretningsplanen eller i regnskabet.

Formålet med driftsbudgettet er at sikre, at virksomheden kan generere overskud. Hvis det ikke ser ud til, at der kan genereres et overskud, kan det være væsentligt, at der arbejdes videre med korrigerende tiltag i forbindelse med forretningen. Eller de nuværende planer opgives. Det er ikke et ”must”, at en ny virksomhed skal generere et positivt resultat det første år, men det gør absolut ikke noget, hvis det alligevel lykkes med et positivt resultat det første år.

Det vil være en god idé at udarbejde driftsbudgettet opgjort månedsvis for det første år, og de efterfølgende 2-3 år enten kvartalsvis eller for hele år.

Et likviditetsbudget har til formål at danne overblik over, om virksomheden har penge til løbende at betale for de udgifter, der er forbundet med driften. Budgettet skal også vise, om virksomhedens likviditet er tilstrækkelig i forhold til omkostningerne.

Specielt for nyere virksomheder er likviditetsbudgettet et meget vigtigt styringsinstrument for iværksætteren. Mange af de virksomheder, der må lukke, gør det ikke altid, fordi de ikke tjener penge. De gør det, fordi de ikke har penge til at betale deres kreditorer til tiden. Og kreditorer er ikke kun virksomhedens vareleverandører – det er lige så ofte manglende muligheder for at betale sine medarbejdere løn eller forfalden moms eller skat.

Forskellen på et drifts- og likviditetsbudget

Driftsbudgettet tager udgangspunkt i budgettet for hele året. Omvendt er likviditetsbudgettets formål at skabe overblik over likviditeten for de enkelte måneder. Selvom der i gennemsnit vil være overskud i årsregnskabet, er det ikke sikkert, at det gælder for de enkelte måneder. Hvis der er én eller flere måneder med underskud, er det ikke sikkert, at virksomheden kan leve op til sine gældsforpligtelser. Det kan resultere i, at virksomheden kommer under konkursbegæring, selvom det ifølge driftsbudgettet ser ud til, at der vil være overskud, når året er slut. Det er derfor vigtigt både at udarbejde et driftsbudget og et likviditetsbudget.

Sammenhængen mellem drifts- og likviditetsbudgettet

Hvis en virksomhed betaler alt kontant, ikke har lagre og ikke er momsregistreret, vil drifts- og likviditetsbudgettet være så godt som ens. Det er meget sjældent tilfældet. Alle virksomheder vil i deres balance operere med omsætningsaktiver som varelagre, igangværende arbejde og debitorer. Derfor er det vigtigt i budgetlægningen at være opmærksom på, hvordan disse aktiver udvikler sig – specielt hvis en virksomhed vækster meget. Mange iværksættere bliver slemt overrasket over, at de løber tør for penge i pengetanken, selv om virksomheden sælger mere og mere. Men pengebindinger i især lagre og debitorer er meget vigtige at få taget højde for, når der skal søges finansiering.