Indhold er hentet
Nu rammer de grønne lovkrav
Er du underleverandør til en stor virksomhed? Så skal du være opmærksom på de grønne lovkrav om bl.a. bæredygtighedsrapportering, der betyder at markedet vil ændre sig og store virksomheder vil stille nye krav. Forretningsudvikler Jannie Mejer giver dig indblik i, hvor kravene kommer fra og hvorfor de overhovedet er vedtaget.
Indhold er hentet
Kender du regeringens grønne køreplan?
Måske har du hørt om den – måske ikke. Men når det kommer til regeringens grønne køreplan, så starter vi altså helt oppe i det store helikopterperspektiv – vi skal nok komme ned igen senere - det lover vi.
Men hvad er det, det hele handler om, når vi snakker om de grønne lovkrav?
Det handler om kort og godt om, at vi skal have begrænset den globale opvarmning. Det kan nok efterhånden ikke komme bag på nogen, påpeger Jannie Mejer.
Vores tilgang til at gøre det i Danmark er ved at være med i Parisaftalen sammen med 197 lande verden over – blandt andet samtlige medlemslande i EU. Målet er at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Hvordan gør vi så det i praksis i Danmark?
Her kommer vi tilbage til regeringens køreplan. Det er nemlig den, der ligger grundstenene for et grønt Danmark. Køreplanen definerer, hvordan vi i hvert fald finder ud af, hvordan vi kommer derhen.
Køreplanen har både et 2030 mål og et 2050 mål.
I 2030 skal vi i Danmark have reduceret vores C02 med 70% i forhold til 2019 – og i 2050 vil vi være klimaneutral.
For at nå de mål har vi i Danmark defineret nogle helt overordnede indsatsområder:
- Grøn energi og øge produktionen af vedvarende energi
- Grøn omstilling i hele transportsektoren
- Klimavenlig byplanlægning og bæredygtigt byggeri
- Støtte innovation i grøn teknologi og fremme grønne erhverv
- Fokus på hele landbrugsområdet og naturen - herunder omstilling, opretning og biodiversitet
- Grøn finansiering
Senest i 2025 vil regeringen have truffet alle de beslutninger, der skal være med til, at vi kan nå vores 2030 mål og have præsenteret en klar handlingsplan for, hvordan vi kommer derhen, siger Jannie Mejer.
Der er allerede blevet indført noget lovgivning f.eks. inden for byggebranchen, men der er stadig nogle ting, der lige nu er uklare.
Danmark står ikke alene
Danmark er med i The European Green Deal, der er en aftale, som gælder for hele EU.
Her er 2030 målet at reducere C02 med 55%, og derfor er ambitionsniveauet i EU lidt lavere end i Danmark. Til gengæld er 2050 målet det samme. Her vil Europa også være klimaneutral.
Det er ingen hemmelighed, at det jo ikke er noget, man bare lige bliver. Det er et meget omfattende program, der er sat i gang i Danmark og i EU.
Rigtig meget af lovgivningen kommer fra Europa gennem en omfattende lovpakke, der hedder Fit for 55, hvor EU’s klimamål bliver omsat.
På europæisk niveau bliver der bl.a. arbejdet med:
- Skærpede CO2-mål for transportsektoren
- Skærpede CO2-mål for bygninger og energieffektivitet.
- Skærpede CO2-mål for industrien.
- Øget anvendelse af vedvarende energi.
- En reform af EU’s C02-kvotehandelssystem.
- En reform af energiskatteordningerne.
- Nye finansielle instrumenter og støtteordninger
Alt sammen noget, der er med til at understøtte, at vi i Danmark også når vores mål.
Den grønne omstilling både i Danmark og i EU medfører en meget omfattende regulering, som løbende bliver implementeret og fortsat vil blive det over de kommende år. Lovgivningen, der følger med den grønne omstilling, vil påvirke danske virksomheder forskelligt.
Det kan være en stor mundfuld for mindre virksomheder at sætte sig ind i, hvordan lovgivningen direkte og inddirekte påvirker en. Derfor opfordrer Jannie Mejer til, at man rækker ud til erhvervshuset, der kan hjælpe med sparring og vejledning omkring, hvordan man imødekommer kravene, og hvor man skal starte med at sætte ind.
Konkrete eksempler på ny lovgivning
- Indførsel af CO2-afgifter
- Klimakrav til byggeri over 1000 m2
- Miljømærkning af offentlige indkøb
- Nye krav om bæredygtighedsrapportering
Du skal her hæfte dig ved, at CO2-data og dokumentation får afgørende betydning for mindre virksomheder fremadrettet, da dine kunder vil efterspørge data.
Særligt opgaven med at komme i gang med at indsamle data kan virke uoverskueligt for særligt mindre virksomheder. Vi har i Erhvervshus Midtjylland en række forretningsudviklere, der er klar til at vejlede dig om, hvordan du kommer i gang med at indsamle data og får styr på den data, du allerede har.
Du kan holde dig orienteret om nye og kommende lovkrav til virksomheders bæredygtighed her
Nye krav om bæredygtighedsrapportering
Vi vil herunder koncentrere os om kravet om bæredygtighedsrapportering, der er meget central.
CSRD - Corporate Sustainability Reporting Directive. Og ja! Det er lidt langt og kludret, men jo før du vænner dig til det og tager CSRD til dig, jo bedre står din virksomhed.
Det vigtigste at forstå ved CSRD er faktisk selve formålet - og det er, at øge gennemsigtigheden i virksomheders rapportering om deres bæredygtighedsperformance.
Ved at gøre det, kan f.eks. investorer og andre interessenter træffe mere informerede beslutninger om, hvorvidt de vil investere i eller samarbejde med en virksomhed. Samtidig vil myndighederne lettere kunne overvåge og regulere virksomhedernes bæredygtighedsperformance.
Hvem skal rapportere hvornår?
Kravene om bæredygtighedsrapportering bliver ikke indført for alle virksomheder på samme tid.
Det er besluttet at alle børsnoterede virksomheder med 500 ansatte skal rapportere efter CSRD fra 2024 og altså aflægge den første rapportering i 2025.
Alle virksomheder med mere end 250 ansatte (dvs. både børsnoterede og ikke-børsnoterede) skal rapportere efter CSRD fra 2025 og altså aflægge den første rapportering i 2026.
Virksomhederne omfattes af kravene, hvis de overskrider to ud af tre følgende kriterier i to regnskabsår i træk:
- Balancesum på mere end 195 mio. kr.
- Nettoomsætning på mere end 391 mio. kr.
- Antal fuldtidsansatte på mere end 250.
Børsnoterede smv’er med under 250 ansatte skal rapportere efter CSRD fra 2026 og altså aflægge den første rapportering i 2027.
Du kan læse meget mere om CSRD og hvem der skal rapportere hvornår her
Det aller vigtigste at understrege er, at selvom du ikke er omfattet af lovgivningen, er det vigtigt, at du som underleverandør forholder dig til de nye rapporteringskrav – du vil blive mødt af nye krav fra dine kunder.
Er du på bar bund, når det kommer til, hvordan du skal forholde dig som underleverandør til større virksomheder? Eller har du brug for sparring omkring, hvordan du indsamler den rette data? Så er Jannie og resten af vores grønne team af forretningsudviklere klar til at sparre med dig.
Få 5 gode råd til, hvordan nu kommer i gang med bæredygtighedsrapportering.. nu!
Indhold er hentet
Vil du vide mere?
Så har vores forretningsudviklere, specialiseret inden for grøn omstilling, en masse viden de gerne vil dele med dig. De er klar til at tage en snak - det er helt gratis.