Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Forretningsudvikling

Opnå større succes i din virksomhed med forretningsudvikling

Indhold er hentet

At drive virksomhed er spændende, men også udfordrende.
Du skal tage beslutninger, finde kunder og sikre en sund bundlinje.

Hvad er næste skridt for din forretning?
Vi hjælper dig med at finde svarene – helt gratis.

Få gratis sparring

Få hjælp til at udvikle din forretning

Indhold er hentet

Skal vi hjælpe dig med at kortlægge dine strategiske muligheder?

I Erhvervshus Midtjylland vil vi gerne sparre med dig om, hvilken vej din virksomhed skal gå. Vores forretningsudviklere vejleder i mange ting, og én af dem er forretningsudvikling.

Hos os får du uvildig, gratis og personlig sparring fra vores erfarne forretningsudviklere, et stort netværk, som du kan trække på, og mulighed for medfinansiering til udvikling af din virksomhed.

Du kan f.eks. få sparring om:

  • Hvordan din virksomhed udvikler sig
  • Hvilke kundesegmenter det giver mening at arbejde med 
  • Nye udviklingsmuligheder for din forretning
  • Din virksomheds stærke og svage sider

Indhold er hentet

Vækst din virksomhed med forretningsudvikling

Forretningsudvikling er ikke bare et smart buzzword - det kan være en afgørende faktor for virksomheders vækst og overlevelse.

Forretningsudvikling kan nemlig hjælpe dig med at identificere nye forretningsmuligheder, differentiere dig fra dine konkurrenter og øge din indtjening. 

Men hvad vil det egentlig sige at udvikle sin forretning? Når vi taler om forretningsudvikling, handler det om processen med at identificere og implementere strategier, der øger væksten i virksomheden.

Det kan omfatte alt fra markedsføringsstrategier og produktudvikling til effektivisering af virksomhedens processer og økonomisk planlægning. 

Vil du have gratis sparring?Åbner link i ny fane

Kig din forretning efter i sømmene

Indhold er hentet

Med forretningsudvikling beskæftiger vi os med virksomhedens grundlæggende forretningskoncept. Det giver god anledning til også at kigge på din forretningsidé, produktportefølje, forretningsmodel, kundeportefølje og markedsposition – alt sammen noget, der er afgørende for din virksomheds udviklingspotentiale.

Hvis du gerne vil udvikle din virksomhed, må du kigge ærligt på din forretning:

📦 Er dine produkter eller tilbud forældede?
📈 Hvordan udvikler omsætningen sig?
🎯 Hvilke kundesegmenter arbejder du primært med? 

Disse spørgsmål (og flere) åbner måske øjnene op for, om det kan være en god idé at se på andre strategiske forretningsmuligheder – eksempelvis at udvikle nye produkter, opsøge nye markeder eller indgå partnerskaber.

Har din virksomhed den rette forretningsmodel?

Indhold er hentet

En forretningsmodel er kort fortalt en beskrivelse af, hvordan du tjener penge på din virksomhed. Den indeholder blandt andet målgruppe, salgskanaler og økonomi. 

Der er mange forskellige forretningsmuligheder for din virksomhed. Det kan være, at du skal benytte andre forretningsmodeller, end du gør i dag. Det kan eksempelvis være, at det er mere gunstigt at undersøge mulighederne for et nyt sortiment, brancheglidning og andre salgskanaler. Eller måske giver det mere mening at sælge løsninger frem for produkter. 

Skal vi sparre om din nuværende forretningsmodel og komme med forslag til alternativer?

Få gratis sparring om forretningsudvikling

Guide: Udvikling stiller krav. Forstå din position, og hvad der kræves af dig som leder

Indhold er hentet

Få indblik i de forskellige stadier, din virksomhed skal igennem i sin udvikling, og hvad du skal være opmærksom på for at få succes som ejerleder.

Hvordan ser fremtiden ud for din forretning?

Indhold er hentet

Før du kan udvikle og vækste din forretning, er det vigtigt, at du har en idé om fremtiden for din virksomhed. Her er det vigtigt at være realistisk, samtidig med at der selvfølgelig også skal være plads til, at du kan drømme og være ambitiøs. 

Du kan spørge dig selv, hvad dine ambitioner og drømme er for virksomheden? Husk også at overveje, om du har luft i den daglige drift til at kaste dig over et nyt forretningsområde eller oparbejde en ny kundekreds. 

Vi vil gerne have de bedste forudsætninger for at hjælpe dig og din forretning. Derfor skal vi først og fremmest forstå din forretning og vide, hvor den er på vej hen. 

Når vi sparrer med dig om, hvordan din forretning kan udvikle sig, kigger vi blandt andet på forretningens stærke og svage sider, hvordan vi kan realisere dine ambitioner for virksomheden, og hvordan vi kan bygge en vækststrategi op. 

Få et møde i kalenderen