9 grønne begreber du skal kende til

Den grønne og bæredygtige dagsorden er på alles læber, og der bliver stillet høje krav til virksomheder om at tage ansvar både fra kunder og myndigheder.

Flere og flere små og mellemstore virksomheder skal derfor navigere i et farvand, der for nogen stadig er nyt.

De seneste år har der været et meget snævert fokus på klima. Det kommer til at ændre sig i fremtiden, og den grønne og bæredygtige dagsorden vil blive bredt mere ud. Derfor er det vigtigt for dig som virksomhedsejer at være bekendt med de begreber, der knytter sig til området. Vi har samlet og oversat 9 af de vigtigste for dig herunder.

Cirkulær Økonomi

Er en filosofi og en række strategier, der handler om at begrænse forbrug og genanvende, således at materialer bevares mest muligt og produkters levetid forlænges. Cirkulær økonomi er et godt bud på en ny og grøn økonomisk model. 

Det store fokus på bæredygtighed gør sig nemlig gældende på de fleste områder – også når det handler om økonomi i virksomheder. 

6 cirkulære forretningsmodeller du bør kende til

CSR - Corporate Social Responsibility

(på dansk: en virksomheds sociale ansvar)

CSR-begrebet dækker over det ansvar en virksomhed forventes at tage, udover at drive forretning, overfor miljø, sociale og samfundsmæssige parametre.

SDG - Sustainable Development Goals

(på dansk: FN’s Verdensmål)

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015 og opstod ud af den succes, som FN havde med at sætte mål omkring bl.a. sult som de nåede.

Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og udgør 17 konkrete mål og 169 delmål og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Mange virksomheder har brug for hjælp til at omsætte verdensmålene til noget, der kan arbejdes med i hverdagen. Den opskrift får du her, og den indeholder fem konkrete råd til, hvordan du kommer i gang.

FN’s 17 Verdensmål passer også ind under begrebet ESG.

Klimaregnskab

Et klimaregnskab er en opgørelse, der giver overblik over en virksomheds udledninger af drivhusgasser på en standardiseret måde, så tallene kan sammenlignes internationalt.

Klimaregnskabet kom for alvor ind i billedet med den danske klimalov fra 2020, som skal føre til, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 % i 2030 i forhold til den mængde, vi udledte i 1990.

En virksomheds klimaregnskab bliver typisk opgjort en gang om året, og dermed kan man følge udviklingen i virksomhedens klimaaftryk fra år til år. For at kunne sammenligne på tværs af landegrænser, vælger en del virksomheder at rapportere deres drivhusgasudledninger med udgangspunkt i GHG-protokollen, som er en international anerkendt standard.

GHG (som er en forkortelse af Greenhouse Gas) dækker rapportering af seks drivhusgasser og omregner dem til CO2-ækvivalenter, og dermed får man sammenlignelige tal.

Et klimaregnskab kan være et godt sted at starte for små og mellemstore virksomheder.

Bliv klogere på din virksomheds CO2-udledning og klimaaftryk

ESG – Environment Social Governance

(på dansk: miljø, sociale forhold og god selskabsledelse) 

Ny EU-lovgivning om rapportering på ESG-nøgletal er på vej, og det kommer højst sandsynligt til at påvirke din virksomhed.

ESG nedbryder bæredygtighed i tre overordnede forhold og kan dermed være med til at tydeliggøre, hvilke af de forskellige dele af bæredygtighed, der er i fokus. ESG er altså en målestok for, hvor ansvarligt en virksomhed er på:

• E = Klima, Miljø og vand.
• S = Arbejdsforhold (også i leverandørkæden), samfund, kunder og slutbrugere.
• G = Virksomhedsledelse, styring og standarter, virksomhedsadfærd.

Danske virksomheder står formentlig overfor den største ændring i deres rapportering, når de nye EU-krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft – forventeligt fra og med 2024.

De nye rapporteringskrav skal understøtte en bæredygtig omstilling indenfor både miljø og sociale forhold samt selskabsledelse. Fremover vil virksomheder være forpligtede til at rapportere om bæredygtighed på en helt ny måde.

Eksempler på ESG-nøgletal, du kan gøre brug af i din bæredygtighedsrapport

• E – nøgletal som CO2 udledninger og energiforbrug.
• S – nøgletal som sygefravær, arbejdsulykker og lønforskel mellem køn.
• G – nøgletal som mødeprocent på bestyrelsesmøder og bestyrelsens M/K sammensætning.

Selvom rapporteringen i første omgang kun direkte omfatter de største virksomheder, vil de fleste virksomheder blive påvirket indirekte. De store virksomheder kommer nemlig til at skulle bruge mange informationer fra deres underleverandører. Derfor er det også vigtigt, at mindre virksomheder sætter sig ind i kravene og begynder arbejdet med at skaffe de nødvendige data, der bliver en del af den kommende EU-lovgivning.

LCA – Life Cycle Assessment

(på dansk: livscyklusvurdering)

En livscyklusvurdering vurderer det aftryk, der er knyttet til dit produkt eller service. Det vil sige at der kigges på produktet eller servicen i en livcyklussammenhæng – fra råmateriale til produktionen til forbrugsproces til bortskaffelse. Herudover tages også hele transporten af produktet med i vurderingen.

I alle led vil der være forskellige udledninger ift. CO2 og påvirkning af ozonlaget mv., og det er altså den samlede påvirkning, livscyklusvurderingen tager højde for.

EPD - Environmental Product Declaration

(på dansk: miljøvaredeklaration)

EPD er en deklaration, der specificerer en produktmiljøbelastning. Den udregner miljøpåvirkningen per deklareret enhed og er ofte en videreudvikling af en LCA (livscyklusvurdering).

SBTi – Science Based Targets initiative

Science Based Targets initiative er et non-profit initiativ, som fokuserer på et tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben.

Science Based Targets hjælper virksomheder med at sætte konkrete reduktionsmål for drivhusgasser (såsom CO2, N2O mv.). Mange virksomheder har nemlig peget på, at de ønsker en standardiseret måde at måle virksomhedens mål og udledninger på. Derudover stiller SBTi krav til virksomhedens leverandører, og derfor vælger mange leverandørvirksomheder selv at blive optaget.

Hvorvidt virksomheden lever op til det, afgøres af eksperter hos SBTi, og der skal løbende rapporteres på målene. Virksomheden søger selv om optagelse. Særligt produktions- og industrivirksomheder er repræsenteret, både blandt danske og internationale virksomheder.

Europa er bedst repræsenteret med 1245 virksomheder, men stadigt flere virksomheder, særligt i Nordamerika og Asien, begynder at gøre brug af standarden.

Greenwashing

Greenwashing er et begreb, der bliver brugt om virksomheder, der reklamerer for at være miljøvenlige, men som reelt ikke er det eller ikke kan bevise, at de er miljøvenlige.

En virksomhed må ikke påstå, at virksomhedens produkter er bedre for miljøet eller er mindre miljøbelastende, end de faktisk er. Det er selvsagt vildledende markedsføring og Forbrugerombudsmanden har derfor lavet en kvikguide, der kan hjælpe virksomheder med at kommunikere om deres grønne tiltag efter lovgivningen.

Undgå greenwashing