VF Stålindustri guidet sikkert gennem generationsskifte

Et generationsskifte var en uforudset stor opgave for Svend Aage Vilsgaard og hans søn Claus Vilsgaard fra VF Stålindustri A/S i Holstebro. De kontaktede Erhvervshus Midtjylland for at få hjælp.

vf stål

 

Da Svend Aage Vilsgaard blev 65 år, ville han gerne trappe ned for et travlt arbejdsliv i spidsen for hans virksomhed VF Stålindustri A/S med 21 medarbejdere. Hans ønske var at overlade dirigentstokken til sønnen, som var klar til at sige ingeniørjobbet op hos B & O.

Men hvordan sådan et generationsskifte skulle gribes an, havde de ingen idé om og kontaktede Erhvervshus Midtjylland for at få hjælp.

”Vi talte med virksomhedskonsulent Peter Pasgaard om at finde en ekstern konsulent til at hjælpe os. Men det endte med, at han selv påtog sig opgaven. Det er vi glade for, da det skulle være et menneske, vi begge har tillid til”, fortæller Claus Vilsgaard.

Parterne fandt ud af, at et generationsskifte er en uforudset stor opgave, men Peter Pasgaard drev processen med sikker hånd.

”Han var god til at guide os, og det havde vi brug for. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre og gribe i, og mødtes jævnligt med Peter. Det var lettere, at få talt om tingene, når han var med som en neutral 3. part og diplomat”, siger Claus Vilsgaard.

Han fremhæver, at virksomhedskonsulenten ikke bare har gjort det godt, men ovenikøbet kvit og frit gennem knap halvandet år

Generationsskiftet skrider frem som planlagt, og Claus Vilsgaard er langsomt ved at købe hans far ud af virksomheden. Svend Aage Vilsgaard arbejder stadig på virksomheden hver dag og er sparringspartner for hans søn, som gerne trækker på faderens faglige viden som smed.

Claus Vilsgaard understreger, at generationsskiftet ikke er den eneste positive erfaring, han har med Erhvervshus Midtjylland.

”Peter er også ekspert i at finde puljer, vi kan søge penge fra. Senest da vi købte en ny fræser, som vi skulle lære at programmere. En ekstern konsulent blev hyret til at undervise os med Peters mellemkomst, og det betød, at maskinen kom hurtigere op at køre,” siger Claus Vilsgaard.

Læs mere om VF Stålindutri her

VF Stålindustri er fra Holstrebro Kommune

Sidst opdateret: 28.02.2020