Teknologi

Har du ambitioner om at udnytte ny teknologi i din virksomhed? Måske står du overfor at skulle udvikle et nyt produkt, optimere processer i produktionen eller er nysgerrig på, hvordan du får beskyttet dine nye produkter? Vi er din sparringspartner inden for teknologi, og hjælper dig gerne med at skabe overblik og prioritere din indsats.

Få 1:1 sparring

Du får sparring og vejledning af erfarne virksomhedskonsulenter, som hjælper dig med at få overblik over potentielle udfordringer og muligheder i din virksomhed. Det gør vi ud fra et 360 graders perspektiv af hele din virksomhed, og sammen får vi tegnet et billede af, hvor du kan sætte ind.

Har du ambitioner om at udnytte ny teknologi i din virksomhed? Vi hjælper dig med at afdække dine muligheder for at udnytte ny teknologi til at udvikle dine processer eller produkter og giver dig et overblik over, hvilke muligheder der er for støtte til teknologisk udvikling.

Du kan fx få sparring og vejledning om:

Produktudvikling
Hvordan udvikler og designer du dine nye produkter og services teknologisk bedst? Har du viden om nye teknologier? Har du fået lavet en gennemarbejdet kravspecifikation til dit udviklingsprojekt? Vi kan hjælpe dig med at have det rette fokus, og lave en plan for din produktudvikling.

Produktbeskyttelse og IPR-vejledning
Hvordan beskytter du bedst dine idéer og sikrer dig din position på markedet? Har du lavet en nyhedsundersøgelse, som bør foretages inden en patent- og brugsmodelansøgning? Få kyndig vejledning af vores erfarne specialister. Læs mere om IPR.

Avanceret produktion
Med Erhvervshus Midtjyllands specialister kan du få sparring og vejledning til at styrke din konkurrenceevne gennem teknologiudnyttelse og høj produktivitet.

Procesoptimering
Har du fokus på at styrke din konkurrenceevne og øge din produktivitet? Måske kan du forøge kundeværdien, fjerne spild med LEAN-optimering eller reducere gennemløbstider af varer i produktionen.

Automatisering
Overvejer du at automatisere nogle processer i din virksomhed? Hvordan kan en robotløsning spille sammen med den øvrige produktion, produkt- og materiale flow, medarbejdere og lager? Skal du f.eks. installere en robot, er det ikke bare en ny maskine, der skal køres ind i produktionen. Implementeringen kræver ændringer og forståelse i hele organisationen – lige fra direktion til produktionsmedarbejderen på gulvet.

Viden og kompetence til dit udviklingsprojekt
Få hjælp til at finde de rette kompetencer til dit udviklingsprojekt. Vi hjælper hvert år mange virksomheder med at finde de rette videns samarbejdspartnere. Det er ganske uvildigt – og vi hjælper også gerne dig.

Kan du genkende dette? Så lad os hjælpe dig!

  • Du har idéer til udvikling af nye produkter eller services – men er usikker på krav og teknologi?
  • Du overvejer muligheden for at optimere processer i din virksomhed?
  • Du er usikker på, hvordan du bedst får beskyttet dine produkter eller ydelser?
  • Du mangler viden og de nødvendige værktøjer til at vælge den rette teknologiske løsning?
  • Du er i tvivl om, om I har de nødvendige ressourcer i virksomheden til at gennemføre et givent projekt med succes?

Orbital fik hjælp til udvikling af innovativ teknologi

”Erhvervshus Midtjylland har hjulpet os med de udfordringer, der er ved at vokse. Vi har fået vigtig viden udefra til at styre væksten. Konsulenterne har bidraget til at trimme vores procedurer og hjulpet med at prioritere de gode kunder og få det bedst mulige samspil med dem.” – Niels H. Jakobsen, direktør hos Orbital.

Sådan fik Orbital hjælp af Erhvervshus Midtjylland

Få hjælp til digital omstilling med fokus på Industri 4.0

Deltag i projektet GrowIn og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan udnytte potentialet med Industri 4.0.

Desuden får du indsigt i, hvilke kompetencer og medarbejdere der skal til for, at det lykkes.

Læs mere om GrowIn

Billig-arbejdstøj.dk investerer millioner i robotter

tommy-fra-billigarbejdstoej.dk

Spjald-virksomheden Billig-arbejdstøj.dk tænker fremad, mens Corona-krisen fejer hen over hele verden. Byggeriet af en lagerhal på 2000 m2 er skudt i gang, og virksomheden investerer millioner i det nye robot-lager.

Læs mere om Billig-arbejdstøj.dk's planer her

Vores formål – at hjælpe din virksomhed

Ligesom dig er vi fast besluttede på at udvikle din virksomhed. Vi giver dig vejledning, netværk og viden – uanset om dine udfordringer handler om innovation, eksport eller noget tredje.

Hos os møder du virksomhedskonsulenter, der er specialiserede i at finde dine udviklingspotentialer - med udgangspunkt i dine ambitioner for din virksomhed. Om du så vil opdyrke nye markeder, udvikle nye produkter eller ansætte flere medarbejdere.

Sidst opdateret: 03.12.2020