PLATO-forløb for ambitiøse iværksættere

Er du ambitiøs og vil du udvikle din virksomhed og dig selv?
Så er en iværksætter PLATO-gruppe noget for dig!

plato

En iværksætter PLATO-gruppe er et eksklusivt etårigt udviklingsforløb for vækstiværksættere, der ønsker vækst og udvikling gennem ledelsestræning og gruppebaseret sparring. Du får mulighed for at få sat kursen for din virksomheds udvikling og for at udvikle dig i rollen som leder gennem erfaringsudveksling med 9 andre ambitiøse iværksættere og sparring fra 2 erfarne gruppeledere, der selv har egen virksomhed. Gruppelederne vil fungere som mentorer for gruppen.

Deltagerne skal have lyst til at dele viden og problemstillinger med andre ligesindede. Grupperne sammensættes, så deltagerne er på samme forretningsmæssige niveau og ikke er konkurrenter. Vi mødes 12 gange til møder af 5 timers varighed.

I forløbet arbejder vi efter en planlagt struktur. I processen afdækkes din udviklingskraft og dine individuelle udfordringer, og du får mulighed for at arbejde med dem undervejs i forløbet. Udgangspunktet er at fremme din virksomheds vækst og danne basis for din lederudvikling med de andre deltagere som inspirerende og kritiske sparringspartnere.

På de områder, hvor der er særlige udfordringer, vil vi inddrage private rådgivere til undervisning og træning. Resultatet bliver en konkret handlingsplan for din virksomheds videre udvikling.

Pris: 1.500 kr. pr. deltager. Dertil kan komme omkostninger til forplejning og evt. lokaler.

OBS. Vidste du, at PLATO-forløb køres i 13 lande, og har hjulpet flere end 350.000 virksomheder verden over.
Mange danske PLATO-grupper mødes stadig efter endt forløb, og sparrer med hinanden om fortsat vækst.

Iværk_bund

Region Midt Socialfond

Sidst opdateret: 28.11.2019