Vækstgruppe: Online markedspladser for B2C salg - Sådan kommer du i gang med at sælge dine B2C-produkter på online markedspladser

Frygter du, at Amazon eller andre udenlanske spillere inden for e-handel kommer til Danmark? Det gør mange danske virksomheder, selvom det kan gemme på en masse potentiale for din virksomhed. Vækstgruppen er for dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan du kommer i gang med at sælge dine produkter til B2C-markedet via en global online markedsplads.

topbanner-onlinemarkedspladser-b2b

Denne vækstgruppe er for dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du kommer i gang med at sælge dine produkter til B2C-markedet via en Global Online Market Platform (GOMP) såsom Amazon, eBay, Alibaba og lignende tjenester.

I forløbet bliver du guidet igennem en dynamisk udviklingsproces, hvor endemålet er at gennemføre mindst ét online salg, imens forløbet står på. Du tilegner dig viden om de tilgængelige online handelsplatforme, og du kommer til at analysere de forskellige mulige handelsplatforme i fællesskab med de andre deltagere, hvorefter du skal afdække din egen virksomheds forudsætninger.

Du får vished om, hvilken online handelsplatform der passer bedst til din virksomhed, og dét skal du bruge til at etablere din virksomhed på en GOMP-tjeneste og udforske dens muligheder. Eksperter vil hjælpe dig på vej til at lancere dit første produkt på platformen, så du kan komme i gang med at sælge dine produkter.

Er du klar til at springe ud i salg på online handelsplatforme, så er forløbet det helt rigtige tilbud for dig!

Forløbet arrangeres af Erhvervshus Midtjylland og gennemføres af Teknologisk Institut.

Tilbud til virksomheder med vækstambitioner

Region Midt EU regionalfondslogo

Sidst opdateret: 12.11.2019