Webinar: Omstillingspuljen

Den 29. januar 2021 åbner ansøgningsrunde nr. 2 til Omstillingspuljen

Puljen har særligt fokus på virksomheder inden for turisme- og oplevelseserhverv, men alle virksomheder, der er hårdt ramt af COVID-19-pandemien, inviteres til at søge på tværs af geografi og brancher.
Midlerne kan søges til en bred række af aktiviteter, der kan styrke en tilpasning af virksomheden, eksempelvis til indkøb af udstyr, omstilling og tilpasning af forretningsmodeller, eller til at opkvalificere virksomhedens ansatte.

Vi afholder derfor webinar om Omstillingspuljen, så du kan få et indblik i mulighederne.

Når du har deltaget:

  • ... kan du vurdere din virksomheds mulighed for søge tilskud i Omstillingspuljen, og du kan påbegynde forarbejdet med at lave en ansøgning klar.
  • ... ved du hvordan du ansøger Omstillingspuljen, hvilke opgaver som er støtteberettigede i Omstillingspuljen og hvilke virksomheder som kan søge Omstillingspuljen.

FAKTA:

  • Midlerne kan søges til en bred række af aktiviteter, der kan styrke tilpasningen af deres forretning, eksempelvis til indkøb af udstyr, omstilling og tilpasning af forretningsmodeller, eller til at opkvalificere virksomhedens ansatte.
  • En virksomhed kan søge op til 1,5 mio. kr. afhængigt af bl.a. virksomhedens størrelse og behov.
  • Virksomheden skal selv stå for 25 pct. af udgifterne til det ansøgte projekt.
  • Midlerne bliver udbudt i flere runder, hvor virksomhederne kan søge.

Læs hvordan Restaurant Noli sætter turbo på sit uderumsprojekt med hjælp fra Omstillingspuljen

Sidst opdateret: 15.01.2021