Øg omsætningen i din webshop

Har du brug for nye input til, hvordan du skaber en succesfuld webshop? Så kom til seminar med os.

Digitalisering

Seminaret ”Øg omsætningen i din webshop” giver dig på to dage viden og ideer til, hvordan du kan øge salget i din webshop. Den første dag arbejder vi med online markedsføring (inbound og outbound marketing), hvor Google og Sociale Medier, såsom LinkedIn, bliver inddraget. Den anden dag arbejder vi med selve webshoppen. Her vil vi sætte fokus på brugervenlighed, konvertering, mersalg samt automatisering og analyse.

Derudover inddrager vi naturligvis det, der allerede fungerer i din webshop. Så du kan forvente at få ideer til, hvordan du kan prøve nye ting af, mens du fortsætter med det, der fungerer. Vi giver dig ligeledes et overblik over, hvordan du kan analysere dine data og være opmærksom på ændringer.

Program

Dag 1
Hvordan finder du den rigtige marketing strategi?

  • Inbound marketing: SEO (synlighed på Google)
  • Sociale Medier (fx LinkedIn)
  • Outbound marketing: Annoncer (Google Ads)
  • Direct marketing

Dag 2

  • Brugervenlighed: Test af brugervenlighed, CallToAction (emner/salg)
  • Mersalg
  • Automatisering
  • Analyser

Uanset hvilken platform din e-handelsløsning ligger på i dag, kan du med fordel deltage i dette forløb. Du får konkrete værktøjer til at øge salget i din webshop, samt værdifulde input til, hvordan du kan automatisere få ting i din webshop, som vil have en stor effekt på dit online salg.

Seminaret arrangeres af Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Du kan deltage, hvis du har mellem 5-249 ansatte og vækstambitioner for din SMV. Dit CVR-nr. skal være over 3 år og registreret i Region Midtjylland. Seminaret er en del af ”Program for Virksomhedsudvikling”, administreret af Erhvervshus Midtjylland og finansieret af Region Midtjylland.

Tilbud til virksomheder med vækstambitioner

Region Midt

Sidst opdateret: 13.08.2019