Dét skal du vide, når du leaser

content

Enhver virksomhed har brug for kapacitet for at kunne servicere sine kunder med produkter eller serviceydelser. Den kapacitet er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. Nogle virksomheder har brug for en webshop og et passende lager - andre har brug for et kontor med inventar. Kapaciteten kan du enten vælge at købe eller lease. Men hvad er forskellen? Hvilke fordele og ulemper er der ved hhv. køb og leasing?

Fælles for alle virksomheder er behovet for fysiske aktiver, som maskiner, produktionsudstyr, biler og IT- anlæg. Disse aktiver er ganske enkelt en forudsætning for, at du fra starten kan få gang i din virksomhed og efterfølgende videreudvikle den. Kort sagt vil du altid have et behov for ovenstående aktiver; et behov som er dynamisk og vil variere med din virksomhedens udvikling.

Når du som ejerleder har vurderet, at det kan være lønsomt for din virksomheds drift at anskaffe et eller flere ny aktiver, skal du have fundet ud af, hvordan finansieringen af de pågældende aktiver skal foregå. Har du likvid egenkapital tilovers vil mange ejerledere måske foretrække selv at finansiere købet. Ellers kan du måske låne til investeringen i dit pengeinstitut eller andet finansieringsvirksomhed som fx Vækstfonden eller via crowdlending. Alternativt kan du lease eller leje.

Men hvad er forskellen? Hvilke fordele og ulemper er der ved hhv. køb og leasing? Og hvordan kan valget påvirke din virksomheds øvrige finansielle struktur?

Strategi content

Skal du lease?

Det føles altid rart at købe. Og det kan være en god løsning, hvis du har midlerne, eller hvis det har betydning for dig, at du selv ejer det pågældende aktiv. Men hvis egenfinansieringen af for mange nye aktiver bliver for stor, kan det presse din virksomhedens likviditetsberedskab - og dermed sætte din virksomheds overlevelse på spil.

Leaser du et aktiv, får du:

  • Mulighed for at udnytte et leasingselskabs stordriftsfordele på indkøb, vedligeholdelse, forsikringer, mv.
  • Mulighed for at udnytte aktivet i en aftalt periode og til aftalte betalinger
  • Mulighed for at vælge det udstyr, du har behov for, som et leasingfirma så køber på vegne af din virksomhed

Det er muligt at lease næsten alle typer driftsmidler, fx måleudstyr, procesanlæg, kontorinventar, kopimaskiner, laboratorie-udstyr, biler og varevogne samt IT-udstyr. Men du kan ikke lease et immaterielt aktiv som fx en opfindelse eller en copyright. Når du skal lease, er der flere forskellige leasingformer, du skal forholde dig til. Din virksomheds konkrete behov afgør, hvilken form der er mest hensigtsmæssig.

Som udgangspunkt er der to hovedformer for leasing. Operationel og finansiel leasing.

Strategi content

Hvad er operationel leasing?

Operationel leasing bruges typisk ved kortvarige lejemål på nogle få uger eller måneder. Leasingaktiverne er kendetegnet ved, at du kun har brug for den ekstra kapacitet i kort tid eller med uregelmæssige mellemrum. Som eksempel på sådanne aktiver kan nævnes entreprenørmateriel.

Ved operationel leasing kan leasingselskabet opnå stordriftsfordele. Til gengæld skal selskabet fortage adskillige udlejninger, før investeringssummen er tjent ind. Leasingselskabet har derfor den fulde investerings- og forældelsesrisiko. Leasingselskabet vedligeholder selv materiellet, og udgifterne hertil er indregnet i leasingsatserne.

Et andet område, hvor operationel leasing er udbredt, er ved finansiering af firmabiler – både personbiler og varevogne. Ved at lease din nødvendige bilpark, opnår din virksomhed en omkostningsstruktur, hvor alle omkostninger forbundet med at disponere over et antal biler er faste – bortset fra omkostninger til bl.a. brændstof.

Det er således leasingselskabet, der tager risikoen, med hensyn til hvor meget aktivet kan sælges for, når aftalen udløber. Du bør i kontrakten sikre dig, at din virksomhed kan vælge enten selv at købe det leasede aktiv til en fair pris eller returnere den til leasingselskabet, når leasingaftalen udløber.

Strategi content

Hvad er finansiel leasing?

Finansiel leasing er en form for langfristede lejemål med en defineret løbetid, der ligger lidt under aktivets forventede levetid. Efter løbetidens udløb overtager leasingselskabet aktivet. du er som virksomhedsejer typisk ansvarlig for reparation og vedligeholdelse, og den ydelse, du betaler, er udregnet sådan, at det leasede aktiv er fuldt afbetalt i løbet af basisperioden. Ved finansiel leasing pådrager du dig den fulde investeringsrisiko, dvs. risikoen for at behovet for aktivet forsvinder samt risikoen for, at anlægget forældes i løbet af kontraktperioden.

Mange aftaler indeholder dog en bestemmelse om, at aftalen kan opsiges, hvis du betaler forskellen mellem udstyrets salgsværdi og den kapitaliserede værdi af de resterende ydelser. Deri ligger dog ikke større fleksibilitet, end hvis du selv ejer aktivet.

Når bindingsperioden og kontrakten udløber, kan leasingtager som hovedregel enten vælge at fortsætte aftalen med en ny og lavere ydelse - eller at anvise en køber til udstyret til en på forhånd fastsat pris.

  • Da du ikke skal betale hele aktivet inden ibrugtagning, trækker du ikke så meget på virksomhedens likvide beredskab (husk dog at der ofte skal betales et større kontantindskud ved en leasingaftalens start)

  • Det er ofte lettere at forudse likviditeten, idet du som regel betaler faste månedlige ydelser for aktivet

  • Ved operationel leasing skal du ikke bekymre dig om vedligeholdelse

  • Ved operationel leasing bærer leasingfirmaet risikoen for, at udstyret går i stykker

  • Leasingfirmaet kan ofte opnå bedre priser end du som enkeltstående, mindre virksomheder kan

  • Du skal typisk betale en del af aktivets værdi, inden du overtager det (kontant indskud)

  • En leasingaftale er ofte dyrere, end hvis du selv havde købt aktivet

  • Du kan blive låst i ufleksible og lange kontrakter, hvor du betaler for aktiver, der måske ikke bruges

  • Du skal som leasingtager være opmærksom på, at leasingselskabet godt nok er ejer af aktivet, men ved finansiel leasing stort set altid fraskriver sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler ved det leasede aktiv. Årsagen til dette er, at det typisk er dig som leasingtager, der har valgt aktivet og aftalt de nærmere vilkår med leverandøren.

  • Aktivet tilhører ikke din virksomhed. Leasingselskabet ejer aktivet, og du skal spørge leasingselskabet om lov, hvis du har behov for at tilpasse aktivet. Det er typisk ikke noget problem, hvis du gør det fra start, men efterfølgende kan tilretninger på udstyret godt skabe problemer, hvis aktivets scrap-/restværdi påvirkes. Det væsentlige er dog, at du sørger for at få det skriftligt bekræftet - ellers kan der opstå problemer, når leasingperioden er slut.

  • Du ejer aktivet og ingen kan tage det fra dig, medmindre der er stillet sikkerhed i det ved fx optagelse af lån

  • Du binder dig ikke i stramme langtidsaftaler, som kan være vanskelige at opsige

  • Du vil næsten altid betale mindre for aktivet, hvis du selv har likviditet til at købe

  • Du belaster din likviditet, når du skal betale den fulde investering, inden du tager aktivet i brug

  • Hvis du fx bruger din kassekredit eller et banklån til køb af et større aktiv, øger det renteomkostningerne, og du kan risikere, at udlåneren vil have sin penge tilbage med kort varsel

  • Har du en mindre virksomhed får du sjældent den samme pris som et stort leasingfirma. Tilsvarende har du måske heller ikke det samme produktkendskab og indkøbskompetence

  • Det kan være vanskeligt for en mindre virksomhed at planlægge udviklingen på længere sigt, hvorfor risikoen er rar at minimere

  • Du er helt og holdent selv ansvarlig for vedligeholdelse af aktivet

  • Du bærer risikoen for aktivets værdiforringelse eller nedbrud - og du står selv for udgifterne til efterfølgende nyanskaffelse

Leasingydelser er fuldt fradragsberettigede. Som Leasingtager har du skattemæssig fradragsret for leasingydelsen som en driftsudgift i skatteregnskabet for den periode som leasingaftalen vedrører. Du kan ikke afskrive på det leasede aktiv. Det tilhører leasingselskabet, som til gengæld skattemæssigt kan afskrive på det.

Selve leasingydelsen betragtes af SKAT som en tjenesteydelse og tillægges derfor moms. Hvis du som leasingtager, har en virksomhed, der er momsregistreret, har du fradrag for momsen i dit momsregnskab.

Hvis du indbetaler en ekstraordinær første leasingydelse ved start af leasingaftalen, som fratrækkes i din virksomheds skatteregnskab, er det vigtigt, at du sikrer sammenhæng mellem det beløb, som du fratrækker og aktivets normale værdiforringelse. De samlede leasingydelser må som udgangspunkt ikke overstige de skattemæssige afskrivninger, du ville have haft, hvis du selv havde købt aktivet.

Strategi content

Tjek altid dette..!

Først og fremmest; benyt dig af en kompetent rådgiver såsom advokat eller revisor, inden du underskriver aftalen.

  • I hvor lang tid binder din virksomhed sig? Og er den periode, aktivet skal bruges, dækket af leasingkontraktens længde?
  • Er der knyttet løbende gebyrer til aftalen?
  • Hvad er den interne rente?
  • Hvad er mulighederne for mangels indsigelser over for leverandøren/leasingselskabet?
  • Er ydelsen fast eller variabel?
  • Hvilke kontraktuelle risici indeholder leasingkontrakten?
  • Er aktivet 100 % i orden ved levering - altså er aktivet i den stand, som er aftalt?
  • Kender du de finansielle konsekvenser, hvis du ønsker at opsige aftalen?
  • Er alle betingelser i kontrakten forståelige og alle omkostninger i forbindelse med aftalen kendte?

Få overblik over events om finansiering

Sidst opdateret: 19.10.2020