Bliv årets klimaiværksætter 2021

Har din virksomhed en god og bæredygtig forretningsidé? Og er du klar til at pitche foran et ’Løvens Hule’ panel? Så har du chancen for at vinde 250.000 kr., som vinder af KlimaBoost 2021.

Klima Boost 2021

Nu går jagten ind på årets danske klimaiværksætter.

Ansøg senest fredag d. 11. juni, og få muligheden for at deltage i KlimaBoost 2021.

Fredag d. 3. september er der finale i KlimaBoost 2021. Det sker i forbindelse med årets Klimafolkemøde i Middelfart.

I finalen skal seks iværksættere fra hele Danmark pitche deres forretningsidé foran et 'Løvens Hule' panel. Panelet består bl.a. af Signe Wenneberg og Tommy Ahlers.

Den bedste løber med førstepræmien på 250.000 kr.

Der er åbent for ansøgninger til KlimaBoost 2021.

Udfyld ansøgningsskemaet, og send det til Henrik Skou Pedersen på hsp@erhvervshusmidtjylland.dk senest fredag d. 11. juni.

Hent ansøgningsskemaet

Konkurrencen er forbeholdt virksomheder, hvor CVR-nummeret ikke er over fem år gammelt på finaledagen.

Det fulde præmiebeløb udbetales til vindervirksomheden senest syv dage efter KlimaBoost er afholdt.

Vinderen forpligter sig til at holde fire møder – ét i kvartalet – de kommende 12 måneder med repræsentanter fra virksomhedens regionale Erhvervshus og Middelfart Sparekasse. Hensigten er at understøtte fremdriften i virksomheden.

Erhvervshusene og Middelfart Sparekasse tilbyder at stille relevante fagpersoner til rådighed på de fire møder, så virksomheden kan få sparring på udvalgte emner.

  1. Interesserede virksomheder kan søge via en indstillingsskabelon, der er tilgængelig på de seks regionale Erhvervshuses hjemmesider.
  2. De seks Erhvervshuse i Danmark udpeger hver 3-5 klimaiværksættere på baggrund af følgende udvælgelseskriterier:
    • Forretningsidéen skal have positiv impact på de globale klima- og miljømæssige udfordringer
    • Forretningsidéen skal have et vækstpotentiale
    • Personlig profil: Iværksætteren skal udstråle vilje og ambition til at gøre en forskel
  3. En screenings-jury udvælger én klimaiværksætter pr. Erhvervshus, som deltager i KlimaBoost 2021 på Klimafolkemødet.
  4. Hvert Erhvervshus er ansvarlig for at klæde sin ”egen” kandidat på bedst muligt, så de er klar til at pitche for KlimaBoost-panelet fredag d. 3. september kl. 11.30.
  5. Arrangementet afvikles i Middelfart Sparekasse for inviterede gæster og streames via egne kanaler og muligvis en mediepartner.
  6. Der udpeges en vinder, som får en pengepræmie på 250.000 kr.


KlimaBoost 2021 er arrangeret af

Middelfart Sparekasse logo

Erhvervshusene logo

Sidst opdateret: 21.04.2021