Innovation

Måske har du en idé til et nyt produkt, service eller løsning, men har brug for hjælp til at komme fra idé til bundlinje? Eller måske står du overfor at skulle udvikle en ny forretningsmodel eller optimere processer eller arbejdsgange i din produktion? Vi står klar til at hjælpe dig med at skabe overblik, prioritere din indsats og klæde dig på til de udfordringer, du står overfor.

Få 1:1 sparring

Du får sparring og vejledning af erfarne virksomhedskonsulenter, som hjælper dig med at få overblik over potentielle udfordringer og muligheder i din virksomhed. Det gør vi ud fra et 360 graders perspektiv af hele din virksomhed, og sammen får vi tegnet et billede af, hvor du kan sætte ind.

Vi hjælper dig også med at få et overblik over, hvilke muligheder der er for støtte til udvikling og fornyelse i din virksomhed.

Du kan fx få sparring og vejledning om:

360 graders innovationstjek
Et innovationstjek er et lynhurtigt tjek, der kan give dig et 360 graders overblik over sundhedstilstanden i din virksomhed. Det tegner et øjebliksbillede af din virksomhed som du kan bruge i prioriteringen af fremtidige indsatser. Innovationstjekket stiller skarpt på, hvordan det går i din virksomhed inden for seks overordnede områder. Læs mere om innovationstjekket her.

Innovationsforløb
Hvordan kan din virksomhed gøre idéer konkrete, designe tidlige bud på løsninger og få løsninger valideret? Gennem et innovationsforløb kan din virksomhed få afklaret, om et nyt produkt, service, koncept eller ny forretningsstrategi overhovedet er relevant for din slutbruger – og hvad det i givet fald er vigtigt at være særlig opmærksom på i en eventuel videre udvikling af en endelig løsning. Læs mere om et designsprints-innovationsforløb.

Produktbeskyttelse og IPR-vejledning
Hvordan beskytter du bedst dine idéer og sikrer dig din position på markedet? Har du lavet en nyhedsundersøgelse, som bør foretages inden en patent- og brugsmodelansøgning? Få kyndig vejledning af vores erfarne specialister. Læs mere om IPR.

Procesoptimering
Har du fokus på at styrke din konkurrenceevne og øge din produktivitet? Måske kan du forøge kundeværdien, fjerne spild med LEAN-optimering eller reducere gennemløbstider af varer i produktionen.

Viden og kompetence til dit udviklingsprojekt
Få hjælp til at finde de rette kompetencer til dit udviklingsprojekt. Vi hjælper hvert år mange virksomheder med at finde de rette videns samarbejdspartnere. Det er ganske uvildigt – og vi hjælper også gerne dig.

Kan du genkende dette? Så lad os hjælpe dig!

  • Du har idéer til udvikling af nye produkter eller services – men er usikker på krav, teknologi, marked eller efterspørgsel hos forbrugerne?
  • Du overvejer muligheden for at optimere processer i din virksomhed?
  • Du er usikker på, hvordan du bedst får beskyttet dine produkter eller ydelser?
  • Du ønsker at udvikle en ny forretningsstrategi eller forretningsmodel, men er usikker på hvordan?

Sådan sprintede Silkeborg Spåntagning sig til løsning

DEKORATIVT_BILLEDE


Hvordan får man kontakt til kunder i en tid, hvor fysiske møder ikke er i høj kurs? Det er Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S ved at udvikle en model for - og direktør Per Lyngaa påpeger, at processen har været en øjenåbner. Direktøren er glad for, at Erhvervshus Midtjylland har skubbet maskinfabrikken i gang med innovationsprocessen.

Læs mere om Silkeborg Spåntagnings forløb

10 forskellige typer af innovation

Vidste du, at der i alt findes 10 forskellige typer af innovation? Og vidste du, at virksomheder, der kombinerer mindst fire innovationstyper til en samlet, banebrydende løsning er dem, der har størst succes?

Læs mere om de 10 innovationstyper her

Vores formål – at hjælpe din virksomhed

Ligesom dig er vi fast besluttede på at udvikle din virksomhed. Vi giver dig vejledning, netværk og viden – uanset om dine udfordringer handler om innovation, eksport eller noget tredje.

Hos os møder du virksomhedskonsulenter, der er specialiserede i at finde dine udviklingspotentialer - med udgangspunkt i dine ambitioner for din virksomhed. Om du så vil opdyrke nye markeder, udvikle nye produkter eller ansætte flere medarbejdere.

Sidst opdateret: 03.12.2020