Få hjælp til digital omstilling med fokus på Industri 4.0

Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan udnytte potentialet med Industri 4.0? Og hvilke kompetencer og medarbejdere, der egentlig skal til for, at det lykkes? Det får du nu chancen for at blive meget klogere på.

20 produktionsvirksomheder har mulighed for at deltage i projektet GrowIn, som er finansieret af EU. Projektet stiller skarpt på at udvikle og teste metoder og værktøjer til digital forretningsudvikling. I løbet af projektet vil din virksomhed gennemløbe forskellige faser. Fra afdækning af din virksomheds digitale modenhed til identifikation af forretningsmuligheder, udvikling af business case for investeringer samt afklaring af behovet for kompetence- og organisationsudvikling.

DIGITAL MODENHED

  • Identifikation af styrker og svagheder
  • 1 - 2 timer

FORRETNINGSUDVIKLING

  • Workshop for at finde de bedste forretningspotentialer med fokus på Industri 4.0 og udnyttelse af digitale teknologier. Udarbejdelse af business case.
  • 4 - 6 timer

KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING

  • Få overblik over hvilke kompetencer og medarbejdere, der skal udvikles eller rekrutteres.
  • 3 timer

Det er helt gratis at deltage i forløbet, og der vil også være mulighed for at få hjælp til at finde funding, til at igangsætte teknologiimplementering eller adgang til studentersamarbejde med VIA University (praktik eller bachelorprojekt). Målgruppen er produktionsvirksomheder med + 20 ansatte.

Du tilmelder dig ved at kontakte
Jesper Juul Sørensen, 30 99 66 80, jjs@erhvervshusmidtjylland.dk
Henrik Skou Pedersen, 40 30 05 90, hsp@erhvervshusmidtjylland.dk

growin-logoer

Sidst opdateret: 27.02.2019