Grøn omstilling
Står din virksomhed over for en grøn omstillingsproces? Eller har din virksomhed ambitioner om at udvikle mere bæredygtige produkter og services? Du kan få kyndig vejledning fra vores virksomhedskonsulenter og blive en del af et stort netværk, som hjælper dig på vej!
Få 1:1 sparring
Fremtidens virksomheder er dem, der kan
levere bæredygtige produkter og ydelser. Ved at implementere en grøn forretningsstrategi
kan din virksomhed få en konkurrencefordel, og kan både fastholde de nuværende kunder
og tiltrække helt nye kundegrupper.
Har du ambitionerne om at implementere en grøn forretningsstrategi, så har vi kompetencerne
og netværket, som kan gøre din vej dertil nemmere og mere overskuelig.
Du kan få 1:1 sparring med en af vores erfarne virksomhedskonsulenter, som vil tage
temperaturen på din virksomheds nuværende situation ud fra et 360 graders perspektiv.
Sammen identificerer vi, hvad der skal til for, at din virksomhed bliver mere grøn
og cirkulær og sammen skaber vi overblik over dine muligheder og udfordringer.
Vi har fokus på en positiv bundlinje og det behøver hverken at være abstrakt eller
uoverskueligt, for vi tager udgangspunkt i den nuværende forretning og planen udarbejdes
med dette udgangspunkt.
Vi kan være din uvildige sparringspartner, som kan medvirke til at sætte fokus på
din virksomheds grønne og bæredygtige potentiale. Vi udarbejder sammen med dig en
plan, der hjælper dig i gang med at udvikle en mere bæredygtig forretning.
Vi samarbejder med:
- Relevante specialister med viden og erfaring om grøn omstilling
- Forskellige uddannelses- og vidensinstitutioner
- Konsulenthuse og private rådgivere
- Klynger og netværk
Tænk dette ind i din forretningsmodel
Hvis du vil gentænke din virksomheds forretningsmodel ved at fokusere på grøn omstilling og mere bæredygtige produkter og services samt realisere et grønt vækstpotentiale, så skal du typisk arbejde med og have fokus på flere fronter.
Cirkulære forretningsmodeller
Der er en række forskellige principper der kan tages udgangspunkt i, for at udvikle en ny forretningsmodel og styrke en cirkulær indsats og en grøn omstilling i din virksomhed.
Iværksættervirksomhed forvandler affald til stole af 100 procent genbrugsplast

”Det har været med til at skære vores forretningsmodel til og både givet
mere viden om bæredygtighed, netværk og nye samarbejdspartnere”, understreger
Erik Serritslev Jørgensen.
Læs mere om, hvordan Upcycling Scandinavia har fået hjælp af Erhvervshus Midtjylland
Har du brug for sparring til din grønne omstilling?
Vi står klar med sparring og evt. medfinansiering til at igangsætte nye grønne tiltag i din virksomhed.
Tag fat i os og få en uforpligtende snak om, hvad næste skridt for din virksomhed er.
Hvorfor grøn omstilling og cirkulær økonomi
Den grønne omstilling er en vision om en renere verden uden forurening og et bæredygtigt
forbrug af jordens ressourcer, uden at det nødvendigvis betyder et farvel til alle
de goder, vi kender i dag.
Grøn omstilling og cirkulær økonomi er ikke blot en god sag, men vil også i højere
grad blive en god forretning. Forbrugere og kunder stiller nemlig i højere og højere
grad krav til bæredygtige løsninger, og prioriterer virksomheder med grønne profiler.
I mange år har vores økonomi været lineær: Vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter,
forbruger – og smider ud. Dermed går utrolig mange ressourcer tabt. Tiden er
inde til en ny økonomisk model – en model der sikrer, at vi også i fremtiden
har adgang til de værdifulde ressourcer.
Cirkulær økonomi er derfor en af vejene til at reducere presset på vores klode. I
cirkulær økonomi tilstræbes det at produkter og deres indholdsstoffer indgår i kontinuerlige
kredsløb. Der skal udvikles nye produkter og løsninger “Engangsløsninger”
erstattes af genbrug og genanvendelse, så produkterne bruges flere gange eller materialerne
bliver brugt i nye produkter – igen og igen. Skadelige indholdsstoffer er elimineret,
og al produktion er baseret på vedvarende energi.
I cirkulær økonomi er der altså ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer
deres værdi.
Læs meget mere om cirkulær økonomi og forretningsmodeller hos Dansk Industri her
Sidst opdateret: 14.10.2020