Seminar: GDPR - Få styr på virksomhedens persondata

Den nye persondataforordning trådte i kraft d. 25. maj 2018 med nye krav til at dokumentere, hvordan vi opbevarer, behandler og beskytter persondata. Datatilsynet er begyndt at uddele bøder og anmærkninger, primært til større virksomheder, men reglerne gælder alle erhvervsdrivende – også din virksomhed.

GDPR

På dette seminar gennemgår vi reglerne i persondataforordningen (GDPR) og gør dig klogere på, hvordan du systematisk kortlægger virksomhedens dataflow og håndterer lovgivningen i praksis.

Program

Du bliver klogere på:

  • Persondataforordningen fra et SMV-perspektiv

  • Persondata i din virksomhed

  • Den registrerede

  • Beredskabsplan og IT-sikkerhed

  • Dokumentation

  • Persondatahåndbog

Vi giver dig et godt overblik over lovgivningen og de konkrete krav, du som erhvervsdrivende skal leve op til. Du får tips og vejledning til at få sat struktur på data og dermed sikre, at virksomheden overholder reglerne i fremtiden. Dette overblik vil for de fleste også give anledning til oprydning og systematisering, som vil gavne virksomhedens daglige drift.

Dette seminar kan være det lille skub, der skal til for at få sat styr på tingene og håndtere data med god samvittighed og uden bekymring for tilsyn eller andre henvendelser om persondata.

Du skal være forberedt på, at vi inddrager din egen virksomheds problemstillinger løbende for så vidt muligt at udfordre alle de deltagende virksomheder og give konkrete råd med hjem. Vi stræber efter at skabe et tillidsfuldt læringsrum, hvor du kan stille konkrete spørgsmål. Vi ved af erfaring, at svarene ofte hjælper de øvrige deltagere.

Seminaret arrangeres af Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med
VIBORGegnens Erhvervsråd og gennemføres af Beierholm.

Tilbud til virksomheder med vækstambitioner

Region Midt

Sidst opdateret: 25.09.2019