Mød EKF og få hjælp med dine internationale forretninger

I vores internationale platform kan du hver måned møde Eksport Kredit Fonden, som giver dig sparring om garanti, kaution og forsikring i forbindelse med eksport.

En tredjedel af EKFs aktive kunder er midtjyske, så EKFs tilbud er efterspurgte af midtjyske virksomheder - og det vil Erhvervshus Midtylland gerne understøtte og udbygge. EKF har derfor en arbejdsplads i vores "internationale platform" i Aarhus, så det er lettere for dig at møde EKFs repræsentanter.

Hvilke virksomheder kan få hjælp af EKF?

EKF hjælper både små og store danske virksomheder. Uanset hvor stor din virksomhed er, skal den dog opfylde en række betingelser. Forretningen skal blandt andet være sund, og din virksomhed, din kunde eller eventuelt kundens bank skal være kreditværdig. Under alle omstændigheder klarer EKF kreditvurderingen for dig.

Book et møde med en EKF-konsulent i Aarhus

Jørgen Bollesen fra EKF sidder til hverdag på Erhvervshus Midtjyllands internationale kontor. Her kan du møde ham og høre om EKFs muligheder for at hjælpe din virksomhed med finansiering og forsikring af jeres eksport.

joergen-bollesen-ekf

Book et møde ved at sende en mail til Jørgen på jbo@ekf.dk

Sidst opdateret: 17.12.2018