Seminar: Effektivt salg til det offentlige marked

Vil du sælge til Danmarks 98 kommuner og den øvrige offentlige sektor, eller er du allerede i gang, men mangler indblik? Dette seminar klæder dig og din virksomhed på til at møde det offentlige marked, så du kan bane vejen og komme ind i varmen i en af Danmarks største sektorer.

Seminar

Vi sætter fokus på det offentlige marked og dets kendetegn, herunder offentlige opgaver og organisering.

Du bliver klogere på:

  • Offentlige beslutningsprocesser
  • Udbudsregler
  • Årshjul
  • Den politiske situation her og nu, herunder de faglige, demografiske og styringsmæssige udfordringer
  • Salgsbudskaber og målgruppe
  • Markedsundersøgelse
  • Konkurrenter
  • Hvordan du finder information og bruger dit netværk
  • Hvordan du brander dig til det offentlige marked
  • Virksomhedens hjemmeside med offentlige briller
  • Referencer og anbefalinger
  • Presse og synlighed

Dine undervisere
Ulla Agerskov og Dorthe la Cour, seniorrådgivere hos Influenter.

Ulla Agerskov, cand.scient.pol. Tidligere direktør i flere danske kommuner. Ulla har i kraft af sin lange kommunale karriere et solidt kendskab til alle dele af netværk i den kommunale verden og kan bistå virksomheder med viden om, hvordan den kommunale forvaltning og politiske organisation arbejder.

Dorthe la Cour, jurist og journalist. Tidligere ansat i både den private og offentlige sektor, samt medlem af både amtsråd og kommunalbestyrelse. Dorthe har mange års erfaring inden for dansk lokal- og regionalpolitik, og har derigennem arbejdet med alle aspekter af den offentlige forvaltning.

Seminaret arrangeres af Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med Erhvervsrådet Herning & IkastBrande og gennemføres af Influenter.

Tilbud til virksomheder med vækstambitioner

Region Midt

Sidst opdateret: 11.12.2019