Hjælp til virksomheder i krise eller på vej i krise

Gennem de sidste 10 år har Early Warning hjulpet mere end 5.500 virksomheder i krise. Vi tilbyder rådgivning og sparring – helt gratis, uvildigt og fortroligt. Skal vi hjælpe dig og din virksomhed?

ewdk-ehm-1

Er din virksomhed i krise eller på vej i krise, stiller vi rutinerede konsulenter og et korps af ca. 100 frivillige erhvervsfolk gratis til rådighed for at hjælpe. Du vil blive mødt af et stort netværk af kompetente og erfarne erhvervsfolk - ofte ledere og ejerlejere med erfaring fra egen virksomhed. Og vi har også mulighed for at trække på dygtige insolvensadvokater.

Punktopstilling Derfor hjælper Early Warnings rådgiver Haimin Wung-Sung virksomheder i krise – helt gratis

Hvad kan vi hjælpe med?

I Early Warning tilbyder vi:

  • Ledelsesmæssig rådgivning og sparring
  • Støtte til dig og din familie i en svær tid
  • Stort netværk af erfarne erhvervsfolk og insolvensadvokater

Vi har ikke andre hensyn eller ønsker end at hjælpe dig og din virksomhed.

Det er gratis for dig at benytte vores tilbud.

Punktopstilling 3 forskellige løsningsmodeller for virksomheder i økonomiske vanskeligheder

Hvordan hjælper vi?

Når du kontakter Early Warning, vil du sammen med en af vores konsulenter drøfte din situation og skabe overblik over mulige indsatser og løsninger.

Ofte vil du blive tilbudt rådgivning af en erfaren frivillig rådgiver med de bedste forudsætninger for at hjælpe dig; det endelige valg af frivillig rådgiver træffer du i samarbejde med konsulenten.

Du har også mulighed for et møde med en af de dygtige og uafhængige insolvensadvokater, som vi samarbejder med.

ehm-ewdk-stjernholm

Kaj Stjernholm, ejer og direktør Stjernholm

Punktopstilling Sådan blev vandrensefirmaet Stjernholm hjulpet ud af krise med hjælp fra Early Warning

Vores eneste formål – at hjælpe dig!

Vi ved, at det kan være svært at søge hjælp. Men tumler du alene med udfordringerne, vil det sikkert føles som en stor lettelse at få involveret kompetente folk, hvis eneste interesse er at hjælpe dig og din virksomhed så godt som overhovedet muligt. Og på forhånd kan vi garantere, at du bliver mødt med respekt, venlighed og hjælpsomhed.

Punktopstilling Læs mere om Early Warning

Sidst opdateret: 21.02.2019