Løbeshop.dk speeder eksporten op

Virksomhedens succes med eksport er et mix af mange parametre, men Erhvervshus Midtjylland har været afgørende, mener direktøren.

loebeshop


Løbeshop.dk spurter afsted. I et turbulent år som 2020 har virksomheden haft en imponerende vækst og er vokset med 20 nye medarbejdere til 50.

”Vi er meget stolte af, at vi har skabt 20 nye arbejdspladser i Favrskov. Og vi tror på, at vi kan skabe endnu flere, siger grundlægger og direktør Jonas Mørkøre Andersen.

Løbeshop.dk er et familieforetagende, som Jonas, hans to søskende og forældre ejer og driver sammen. Virksomheden med hovedkontor og lager i Hadsten sælger alle former for udstyr til løbe-entusiaster.

”Vi var blandt de første i løbebranchen til at satse på nettet, og i dag er konkurrencen skarp. Men for godt tre år siden fik jeg kontakt med Erhvervshus Midtjylland og virksomhedskonsulent Troels Peter Gade. Og det har i den grad haft stor værdi for os,” siger Jonas Mørkøre Andersen.

Virksomheden er startet i 2005, fordi den konstante fremgang i familien Andersens fysiske forretning blev truet af onlinesalg. Jonas Andersen begyndte at bruge halvdelen af sin tid på at skabe salg på nettet og halvdelen i forretningen.

LOEBESHOP

”Vi bruger Erhvervshus Midtjylland til rigtig, rigtig mange ting, for vi har masser af udfordringer i det daglige, og Troels er dygtig til at se løsninger og afdække problemstillinger,” påpeger direktøren.

Virksomheden har fået medfinansieret eksterne konsulenter til tre konkrete forløb, som med hans ord har været med til at drive virksomheden frem.

Da Løbeshop.dk begyndte at føle presset fra udenlandske netbutikker, besluttede familien at satse på eksport for at stå stærkere. Men der var brug for hjælp til at komme ind på eksportmarkeder, og det har de fået i Erhvervshus Midtjylland.

I dag eksporterer Løbeshop.dk til fem europæiske lande, og eksportandelen er steget til ca. 50 og stiger stadig. Jonas Andersen har igen kontaktet Troels Peter Gade, for virksomheden vil gerne indtage seks nye eksportmarkeder i Europa næste år.

”Vi har brug for hjælp fra myndighederne, for konkurrencen fra udlandet stiger. Derfor må vi stå sammen for at slå tilbage. Her tror vi på, at Erhvervshus Midtjylland kan være en partner for os og andre i samme situation, så vi bevarer arbejdspladserne i Danmark", påpeger direktøren.

Læs mere om Løbeshop.dk her

Løbeshop.dk er fra Favrskov Kommune

Få sparring på din virksomhed

Tag en uforpligtende snak med en af vores konsulenter. Vores sparring er gratis og uforpligtende - og vi tager altid udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov.

Jeg vil gerne kontaktes

Sidst opdateret: 13.10.2020