Yachtwrapping har fået sparring, netværk og en mentor

Erhvervshus Midtjylland giver stor værdi, når man er alene om sin virksomhed og skal overskue alt, mener iværksætter og direktør i Yachtwrapping Thomas Flarup.

DEKORATIVT_BILLEDE


Store lystbåde er udsat for slitage fra vejr og vind, og derfor ønsker flere bådejere at få pakket deres båd ind i folie.

Det er ikke så udbredt endnu, men det vil Thomas Flarup ændre med hans firma Yachtwrapping ApS, som har pakket både ind i Europa og Dubai og rådgivet kunder i Kina, Sydamerika og USA.

”Foliering beskytter mod vind og vejr og gør vedligeholdelsen nemmere. Vi folierer både udvendig og indvendig. Specielt sydpå er der stor efterspørgsel efter interiør-wrapping”, siger direktør og indehaver Thomas Flarup.

Han fik cvr-nummeret for to år siden og var ved at finde ud af, hvordan han skulle få potentielle kunder i tale og få Yachtwrapping.com til at fungere som salgs-platform, da en bekendt anbefalede ham at kontakte Erhvervshus Midtjylland.

”Jeg har været selvstændig gennem 20 år og anede intet om det hav af muligheder, der er for at få hjælp i Erhvervshus Midtjylland. Jeg har mere følt mig som Palle alene i verden. Men wauw. Nu er jeg ikke alene længere”, siger Thomas Flarup.

I første omgang gav en samtale med virksomhedskonsulent Helle Toftgaard afklaring, og Thomas Flarup fik derefter sparring til at skrive en ansøgning om et rådgivningsforløb for at få strikket en online strategi sammen.

DEKORATIVT_BILLEDE

”I ansøgningsfasen var der også back up at hente hos Helle, og det er virkelig meget værd i den slags situationer. Erhvervshus Midtjylland tager udgangspunkt i min virksomhed og virker som min forlængede arm”, understreger Thomas Flarup,

Han har samlet know-how og viden ved bl.a. at besøge og arbejde for 35 skibsværfter og via netværk i Danmark og udlandet.

Yachtwrapping bliver ofte hyret som underleverandør til værfterne men håndterer også kunder direkte. Og uanset om han får folieret en båd på et værft i Italien eller Estland, ved de, hvor de skal skære i folien.

Det har først sparring med Helle Toftgaard og derefter medfinansiering til en ekstern rådgiver været med til at sikre.

”Vi har fået præciseret alle processer, så de installatører, vi hyrer, ikke er i tvivl om, hvordan vi gør tingene. Nu er Yachtwrapping i vækstfasen, og vores set up er skræddersyet til at skalere op. Det har den support, jeg har fået fra Erhvervshus Midtjylland, hjulpet til”, fremhæver Thomas Flarup.

Læs mere om Yachtwrapping her

Yachtwrapping er fra Struer Kommune

Få sparring på din virksomhed

Tag en uforpligtende snak med en af vores konsulenter. Vores sparring er gratis og uforpligtende - og vi tager altid udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov.

Jeg vil gerne kontaktes

Sidst opdateret: 07.09.2021