Arka IT har gavn af sparring

Erhvervshus Midtjylland er en super skarp sparringspartner for Preben Hove-Nyborg, der driver tre selskaber i Lemvig.

 

Arka It i Lemvig er it-leverandør, og virksomhedens ni medarbejdere sælger bl.a. konsulentydelser, hosting og erhvervstelefoni og servicerer erhvervskunder. Først og fremmest i Struer, Lemvig og Holstebro.

Virksomheden blev startet for 20 år siden af Preben Hove-Nyborg, som udover Arka IT driver to andre virksomheder. Men til trods for at han er en erfaren virksomhedsleder, trækker han gerne på Erhvervshus Midtjylland. Senest har det været sparring om strategien for en af virksomhederne.

”Vi står i en situation, hvor der er flere veje, vi kan gå. Og så er en stor fordel af få friske øjnene på tingene. Derfor kontaktede jeg Gert Løkke fra Erhvervshus Midtjylland, som er en super skarp sparringspartner for mig som virksomhedsleder”, fortæller Preben Hove-Nyborg.

Virksomhedskonsulenten fra Erhvervshus Midtjylland kørte til Lemvig, og et enkelt besøg bragte Preben Hove-Nyborg videre i hans overvejelser.

”Jeg havde stor gavn af at sparre med Gert og få stillet en stribe spørgsmål og gennem dem bliver skarpere på vores styrker, og hvad det er, vi skal tilbyde kunderne i det nuværende marked”, siger Preben Hove-Nyborg.

Næste skridt er på anbefaling af Gert Løkke at pitche for Connect Denmark. Det er et landsdækkende erhvervsnetværk, som frivilligt hjælper seriøse iværksættere og mindre virksomheder på vej.

”Jeg tror på, det er en helt rigtig anbefaling. Så kan jeg enten få klap på skulderen eller en mavepumper, når dygtige erhvervsfolk har hørt på min pitch, for de pakker ikke noget ind men kommer med konkrete råd. Og det er en glimrende mulighed for mig til at få input til, hvilken vej vi skal”, påpeger Preben Hove-Nyborg.

Læs mere om Arka IT her

Arka IT er fra Lemvig kommune.

Sidst opdateret: 26.11.2019